Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/12-10   -   Pressemeddelelse

2011 bliver bedre for erhvervsejendomme

Der er udsigt til en generel forbedring for markedet for erhvervsejendomme i 2011. Det viser den seneste tendensanalyse blandt ejendomsmæglere i EDC, der har specialiseret sig i salg af erhvervsejendomme. Analysen, der er gennemført i december, viser, at der er forventning om stigende salg og priser på investeringsejendomme og let stigende salg af kontorejendomme. For butikkernes vedkommende er forventningen stort set status quo og kun for lagerejendomme er udsigterne lidt mørkere.

I forhold til de tidligere gennemførte analyser gennem 2010 er december-analysen den mest optimistiske, og således udtryk for at situationen generelt er forbedret gennem 2010.

- I EDC Erhverv forventer vi et mere positivt 2011 end 2010, specielt for investeringsejendommene, siger Jørgen Jørgensen, som er formand for EDC Erhverv. - Vi har dog ikke taget finansieringskilderne i ed, som er meget afgørende for om forventningerne kan indfries. Forventningerne er derfor i høj grad baseret på vores oplevelse af markedet gennem 2010.

Analysen bekræfter endvidere, at detailhandlen har det mindre godt, idet forventningen er stigende udbud og uændret efterspørgsel, hvilket fører til en forventning om vigende priser.

Også for lager- og produktionsejendomme viser analysen, at udbuddet vil stige samtidig med at efterspørgslen falder, og her er forventningen om faldende priser endda kraftigere.

- Dog mener vi, at der på 12 måneders sigt måske kan forventes en bedring i efterspørgslen, som på længere sigt også vil stabilisere priserne, siger Jørgen Jørgensen.


Nedenstående ses forventningerne udtrykt som 1 = kraftigt fald og 5 = kraftig stigning i 3 måneder og 12 måneder

Udbud
Investeringsejendomme: 3,37 - 3,60
Kontor: 3,13 - 3,10
Butik: 3,40 - 3,41
Lager: 3,35 - 3,51
I alt: 3,31 - 3,41

Efterspørgsel
Investeringsejendomme: 3,66 - 3,71
Kontor: 3,28 - 3,43
Butik: 3,05 - 3,17
Lager: 2,80 - 3,07
I alt: 3,19 - 3,34

Priser/lejeniveau
Investeringsejendomme: 3,11 - 3,29
Kontor: 2,73 - 2,90
Butik: 2,60 - 2,85
Lager: 2,53 - 2,58
I alt: 2,73 - 2,90

Relevant information

http://www.edc.dk


Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater