Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-11   -   Pressemeddelelse

Stigende efterspørgsel og faldende priser for erhvervsejendomme

Virksomheder downsizer og øger efterspørgslen efter mindre kontorer

Ejendomsmæglerne i EDC Erhverv forventer stigende efterspørgsel og samtidig faldende priser på erhvervsejendomme både på kort og lidt længere sigt. Den lidt paradoksale forventning hænger sammen med at mæglerne også forventer stigende udbud af ejendomme, således at udbud og efterspørgsel balancerer hinanden og holder priserne i ro med en tendens til let fald. Det fremgår af en forventningsundersøgelse blandt alle ejendomsmæglere med speciale i salg og udlejning af erhvervsejendomme i EDC-kæden. Undersøgelsen foretages 4 gange om året.

- Mæglernes forventninger skal tages som udtryk for, at nok ser vi stigende efterspørgsel, men der bliver også fortsat mange lokaler ledige, siger formand for EDC Erhverv, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Jørgen Jørgensen. - Det er især mindre ejendomme og lejemål der bliver ledige, men samtidig ser vi netop på disse ejendomme stigende efterspørgsel. På grund af den økonomiske krise bukker flere småvirksomheder og butikker under, men heldigvis er der lige så mange, der ser krisen som et godt tidspunkt at starte noget nyt.

Særligt oplever EDC Erhverv en god og stigende efterspørgsel efter mindre kontorlejemål, dvs. 200 - 500 kvm. - Der er både tale om iværksættere der starter, men også om virksomheder der på grund af krisen downsizer og ikke har brug for så meget plads som tidligere, siger Jørgen Jørgensen.

Geografisk er forventningerne lidt mere positive i København end på Fyn og i Jylland: - Forventningerne dannes jo i høj grad af den aktuelle situation, og her ser det bedst ud i hovedstadsregionen. Det generelle indtryk er dog fortsat at det går trægt på grund af manglende finansieringsmuligheder, siger Jørgen Jørgensen.

I forhold til de tidligere gennemførte analyser ses der blandt EDC's mæglere lidt mere lyst på fremtiden, om end forventningerne fortsat ikke kan tolkes til mere end let stigende efterspørgsel. Mest positivt ser det fortsat ud for investeringsejendommene mens butikker og lagerejendomme fortsat er påvirket af den stramme økonomi.

Nedenstående ses forventningerne udtrykt som 1 = kraftigt fald og 5 = kraftig stigning

Udbud - 3 måneder - 12 måneder
Investeringsejendomme - 3,45 - 3,42
Kontor - 3,15 - 3,08
Butik - 3,18 - 3,18
Lager - 3,05 - 3,08
I alt - 3,20 - 3,18

Efterspørgsel - 3 måneder - 12 måneder
Investeringsejendomme - 3,47 - 3,58
Kontor - 3,28 - 3,26
Butik - 3,30 - 3,18
Lager - 3,20 - 3,23
I alt - 3,31 - 3,31

Priser/lejeniveau - 3 måneder - 12 måneder
Investeringsejendomme - 3,03 - 3,13
Kontor - 2,67 - 2,87
Butik - 2,73 - 2,85
Lager - 2,65 - 2,75
I alt - 2,76 - 2,90

Yderligere oplysninger:

Jørgen Jørgensen, Direktør, Formand for EDC Erhverv, tlf.: 33 30 10 25 / 21 70 60 68

Relevant information

http://www.edc.dk


Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire