Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-09   -   Pressemeddelelse

IT distributøren, EET Nordic køber videoovervågnings distributøren SafeVision

EET Nordic koncernen køber aktiviteterne i SafeVision, som er en af Danmarks førende distributører inden for videoovervågning. Hensigten er etablere sig som Europas førende værdibaseret distributør indenfor videoovervågning med salgskontorer i mere end 12 Europæiske lande.

SafeVision, som er en værdibaseret videoovervågnings distributør, stiftet i 2004 af Michael Kragh, har i de senere år markeret sig som en af de absolut førende distributører af videoovervågning på det danske marked. Selskabet har idag et bredt funderet kundegrundlag i det traditionelle CCTV marked. Selskabet har især haft sin styrke på større overvågningsprojekter samt primært high-end produkter inden for megapixel kameraer, hvor selskabet har kunnet drage fordel af det meget høje kundskabsniveau i organisationen.

Koncern direktør i EET Nordic A/S John Thomas udtaler i den forbindelse: "Købet af SafeVision er begrundet i et ønske om at udvikle en forretningsenhed, der skal markere sig som den førende pan-Europæiske distributør indenfor videoovervågningssegmentet inden for de næste 5 år. Vi er af den opfattelse, at distributionen i Europa inden for dette område er underudviklet, og som følge heraf ser vi et meget stort potentiale, og således forventer vi at omsætningen vil overstige kr. 250 millioner per år i løbet af 4 til 5 år". Endvidere tilføjer John Thomas " Vi ser SafeVision som det perfekte match for EET Nordic koncernen, begrundet i at SafeVision har nogen af markedets dygtigste medarbejdere indenfor dette teknisk komplicerede område og endvidere har SafeVision et fantastisk produktsortiment, som komplementerer EET Nordic koncernens nuværende sortiment. SafeVision har altid været meget mere end blot distribution, og det er netop den del vi gerne vil styrke på videoovervågningssegmentet".

I forbindelse med købet af SafeVision vil den hidtidige administrerende direktør for SafeVision Michael Kragh få ansvaret for EET Nordic koncernens forretningsområde videoovervågning. Forretningsområdet vil i fremtiden blive drevet som en selvstændig division i EET Nordic koncernen og brandes under navnet SafeVision.

Endvidere udtaler den administrende direktør i SafeVision, Michael Kragh: "Vi har længe følt os som en af Danmark dygtigste distributører af videoovervågning, men vi har ambitioner om meget mere. Derfor er det med en stor glæde, at vi kan udvikle os sammen med EET Nordic koncernen, som har et helt enestående distributionsmæssigt set-up i Europa. Vi har så meget at byde på kompetence- og produktmæssigt og EET Nordic koncernen har så meget at byde på distributionsmæssigt i resten af Europa, så dette træk er helt naturligt for os, idet det bringer både det gamle SafeVision og EET Nordic koncernen op på et helt andet niveau inden for produktområdet videoovervågning. Vi skal sammen med EET Nordic koncernen sikre at divisionen SafeVision bliver den førende videoovervågningsdistributør i Europa inden for 4-5 år, og jeg er helt sikker på at vi lykkes".

EET Nordic koncernen og SafeVision divisionen vil efter købet have et komplet produktsortiment inden for videoovervågnings segmentet, blandet andet med distributionen af følgende varemærker: Axis, IQeye Mobotix, Milestone, Sony, SamsungTechwin, ACTI, Microlight, Multieye, Mirasys og mange andre.

Om EET Nordic Group
EET Nordic koncernen har i dag 200 ansatte fordelt på selskaberne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, England, Polen og Schweiz. EET Nordic har eksisteret i 23 år og har opnået en kraftig vækst i forhold til markedsudviklingen. EET Nordic koncernen er i dag en af de største distributører i Europa inden for reservedele, opgraderings- og tilbehørsprodukter til servere, computere og printere samt videoovervågning. EET Nordic koncernen repræsenterer i dag en lang række førende producenter herunder HP, Compaq, IBM, Lenovo, Lexmark, Canon, Hitachi, Epson, Toshiba, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, Axis, Mobotix, Plextor, AOpen, Garmin, Avocent, Olympus, Milestone, Sandberg, Seagate, Western Digital, Umates, VIA Technologies m.v.

Relevant information

http://dk.eetnordic.com


Pressekontakt


Firma

EET Nordic A/S
Bregnerødvej 144 D
3460 Birkerød, Danmark

  45 82 19 19

http://dk.eetnordic.com

Modtag nyheder fra EET Nordic A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater