Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/09-10   -   Pressemeddelelse

EET Nordic koncernen leverer for ottende år i træk nyt rekord regnskab

Den ledende europæiske niche distributør af computer og printer komponenter, EET Nordic Group A/S, har netop offentliggjort sit resultat for regnskabsåret 2009/10, som udviser en resultatforbedring for ottende år i træk.

På trods af finanskrisen og et yderst konkurrencepræget marked er det lykkedes EET Nordic koncernen næsten at fordoble indtjeningen i forhold til året før til driftsresultatet (EBITA) på kr. 72 millioner i regnskabsåret 2009/10.


Væsentlige tal fra 2009/10 regnskabet:

Omsætning 2009/10 - 970.191.000 DKK
Omsætning 2008/09 - 794.324.000 DKK

EBITA 2009/10 - 72.090.000 DKK
EBITA 2008/09 - 37.288.000 DKK

Resultat før skat 2009/10 - 59.793.000 DKK
Resultat før skat 2008/09 - 11.745.000 DKK

EET Nordic koncernen, som har lokale kontorer i 16 europæiske lande, er i dag verdens største distributør af HP reservedele og servicerer årligt mere end 35.000 købende kunder i det europæiske marked. Koncernen solgte i 2009/10 50.000 forskellige partnumre fordelt på 500.000 leverancer. EET Nordic har altid mere end 18,000 forskellige partnumre på lager til levering næste dag i hele Europa. EET Nordic koncernen er i dag anerkendt i IT markedet for sin unikke Produkt Guide, som gør, at kunderne på blot 3 klik kan finde det rigtige produkt eller reservedel til mere end 50.000 forskellige computere og printere.

Bestyrelsesformand Erik Balleby Jensen, der også er administrerende direktør i kapitalfonden Capidea, udtrykker stor tilfredshed med resultatet og ikke mindst den strategiske udvikling af EET Nordic koncernen. "EET Nordic koncernen har nu i otte år i træk forbedret driftsindtjeningen. Som bekendt har vilkårene i verdensøkonomien og i IT branchen været vanskelige i de sidste par år Det er derfor meget glædeligt, at det potentiale, vi som investeringsfond har set i EET Nordic koncernen, også har kunnet realiseres. Sidste år forudsagde vi, at det ville tage ca. 3 år at fordoble indtjeningen. Dette er nu næsten nået allerede 12 måneder senere, hvilket skyldes en betydelig vækst i de markeder, vi er gået ind på, men også en succesfuld akkvisitionsstrategi. EET Nordic koncernen er i dag den absolut markedsledende distributør i Europa af reservedele til computere og printere, og jeg er overbevist om, at vi vil udbygge denne position yderligere i fremtiden. Herudover har jeg store forventninger til vores udvikling inden for IP baseret overvågning, hvor vi har sat fuld fart på vores europæiske ekspansion, bl.a. via to opkøb".

Administrerende koncerndirektør John Skovbro Thomas udtaler endvidere: " Vi er meget tilfredse med vort resultat i 2009/10. Vurderet i kroner og øre var det et rigtigt godt år, men vurderet på de resultater, vi opnåede i form af forbedret markedspositioner på de største markeder i Europa, samt etableringen af et solidt fundament for fremtidig vækst, så vurderer jeg året som fantastisk. EET Nordic koncernen har aldrig haft så mange købende kunder og en så komplet produkt portefølje. Kendskabet til EET Nordic koncernen i det europæiske marked har aldrig været bedre. Vi opnåede et driftsresultat (EBITA) på kr. 72 millioner, men vi er godt på vej mod den næste milepæl, som er kr. 100 millioner i driftsindtjening". Adspurgt om hvilke tiltage der skal til for at EET Nordic koncernen kan opnå denne milepæl på kr. 100 millioner inden for de næste par år, svarer John Skovbro Thomas: "Vi skal forsætte med at investere i nye produktområder og nye lande samt fortsætte med at tiltrække nogle af de bedste medarbejdere i branchen. Denne udvikling vil ske såvel organisk som akkvisitivt. Vi har i år modtaget flere udmærkelser fra markedet, bl.a. blev vi kåret som den bedste distributør i det norske marked. Sådanne anerkendelser opnår vi kun ved at blive ved med at investere i vores kunders tilfredshed, så det står altid øverst på vores liste".

EET Nordic koncernen har igennem de seneste 10 år gennemført 10 akkvisitioner og etableret kontorer i 12 lande, alene i de seneste 24 måneder er der opkøbt 4 virksomheder og åbnet kontorer i Belgien, Tjekkiet og Østrig samt udbygning i Frankrig og Tyskland med åbning af afdelinger i Paris og Frankfurt. Til spørgsmålet om hvorvidt EET Nordic koncernens vækst er resultatet af den aggressivt akkvisitive strategi eller organisk vækst, svarer John Skovbro Thomas: "Vores vækst i de senere år er bl.a. sket via akkvisitioner, men størstedelen er stadig via organisk vækst. Helt grundlæggende har vi organisk taget markedsandele på samtlige markeder. Når vi så samtidig har en effektiv administrativ infrastruktur, der sikrer, at vi på relativt kort tid kan implementere tilkøb, ja så er det naturligt at væksten i indtjeningen vokser meget hurtigt. Det er en strategi, som har virket rigtigt godt for EET Nordic koncernen, og som vi forventer at fortsætte og videreudvikle endnu mere i fremtiden".

###

Om EET Nordic
EET Nordic koncernen har i dag mere end 230 ansatte fordelt på selskaberne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Polen, Schweiz, England, Belgien, Østrig og Tjekkiet. EET Nordic har eksisteret i 24 år. EET Nordic koncernen er i dag den største distributør i Europa inden for reservedele, opgraderings- og tilbehørsprodukter til computere og printere.

EET Nordic koncernen repræsenterer en lang række af de førende producenter herunder HP, Lexmark, IBM, Canon, Acer, Axis, Cisco, Synology, QNAP, Mobotix, IQeye, SamsungTechwin, ACTi, Sony, Sling Media, Sweex, Toshiba, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, IO Gear, Garmin, Kensington og mange andre.

Relevant information

http://www.dk.eetnordic.com


Pressekontakt


Firma

EET Nordic A/S
Bregnerødvej 144 D
3460 Birkerød, Danmark

  45 82 19 19

http://dk.eetnordic.com

Modtag nyheder fra EET Nordic A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater