Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-10   -   Pressemeddelelse

Melodi Grand Prix feberen er startet: Georgien på charmeoffensiv i Danmark

Georgien er udtrukket til at være i direkte konkurrence mod Danmark i semifinalen 27.maj i det Europæiske Melodi Grand Prix i Oslo. Men netop derfor er det også danske TV stemmer, som kan sende Georgien videre i konkurrencen. Den Georgiske deltager sætter derfor alle sejl til for at charmere danskerne til at stemme på den Georgiske udgave af Celine Dion, Sofia Nizharadze.

For første gang i Europæisk Melodi Grand Prix historie vægter TV seernes stemmer 50% i sangbedømmelsen i semifinalen, hvor stemmerne fra en professionel jury vægter de resterende 50%. I hver semifinale er det befolkningen i de deltagende lande, som må stemme på sangene i deres respektive semifinale. Derudover må befolkningen i de fem lande, som allerede er finaleklar på grund af gode placeringer sidste år, også stemme. De fem lande er fordelt på de to semifinaler, og i Danmark og Georgiens gruppe er det finaleklare Norge og UK, som også har stemmeret.

GEORGIEN HAR SVÆRRE ODDS
Georgien har en kort Grand Prix-historie, og deres bedst opnåede placering er en 11.plads i 2008. I 2009 kvalificerede de sig slet ikke. Derfor er oddsene på Georgiansk sejr høje. Hos det internationale betting-selskab, Bet365, giver en Georgiansk Grand Prix sejr pengene hele 100 gange igen. Med et stærkt bidrag til årets Grand Prix håber Georgien på, at lykken vender, og at de går videre fra Danmarks semifinale.

GEORGIEN SENDER STÆRK MODSTANDER TIL OSLO
Selvom Georgien har oddsene imod sig, er slaget langt fra tabt. Og Georgien er nu på charmeoffensiv i Danmark for at sikre, at de bliver et af de 25 lande, som kommer til at stå på scenen i Oslo i finalen 29.maj. Deres opskrift på sejr er Sofia Nizharadze, som af musikkritikere er blevet kaldt Georgiens svar på Celine Dion. Hun har en klassisk musikuddannelse bag sig inden for klaver- og vokaluddannelse. Derudover har hun sunget duet med den verdenskendte tenor Jose Carreras. Hun er stor fan af Melodi Grand Prixet og stolt af at repræsentere sit land:

"Jeg synes, at det Europæiske Melodi Grand Prix er det vigtigste musikarrangement i Europa. Det bringer folk tættere på hinanden ved at samle vores kulturer. Som en person, der har oplevet krig, er jeg virkelig glad for at mærke en atmosfære af venskab og musik skabt gennem musikken."

Facts om Sofia Nizharadze:

- For mere information og for at høre 'Shine', venligst besøg følgende sider:
www.worldofsofia.com
www.youtube.com/watch?v=Z3nxhVyB5OM
www.twitter.com/sofianizharadze
www.facebook.com/nizharadzesofia
www.myspace.com/sofianizharadze

- Sofia repræsenterer Georgien med sangen 'Shine'
- Tekstforfatterne og komponisterne til 'Shine' er grammy vinder Christian Leuzzi, som tidligere har arbejdet med Celinie Dion, da hun deltog ved det Europæiske Melodi Grand Prix, Hanne Sorvaag, som er medforfatter til mange tidligere sange i Melodi Grand Prixet, og Harry Sommerdahl, som har arbejdet med mange kendte kunstnere som Scorpions, Meatloaf, Paul Stanley og Linsey Lohan.
- Sofia har skabt et navn for sig selv med mange hits i hjemlandet
- Sofia dimitterede med ære fra Tbilise State Conservatory Music Academy, hvor hun tog sin klaver- og vokaluddannelse. Derefter forsatte hun sin professionelle musikuddannelse på The Russian Theater Arts Academy (GITIS) and The Russian Music Academy (GNESINY)
- Sofia har spillet hovedroller i mange musicals, inklusiv 'Romeo og Julie' og 'The weddings of the Jays'
- Sofia har sunget duet med den verdenskendte tenor Jose Carreras
- Grundet Rusland-Georgien krigen i august 2008 forlod Sofia sin karriere i Rusland og vendte hjem til Georgien for at støtte sit land

Facts om Melodi Grand Prix 2010:

- Det er i år den 55.gang Europæisk Melodi Grand Prix afholdes
- I år er der 39 lande med i de to semifinaler og finalen
- Semifinalerne bliver afholdt d.25. og d.27.maj. Finalen afholdes d.29.maj
- Der er 17 lande i hver semifinale - 10 går videre
- Frankrig, Tyskland, Norge, Spanien og UK er allerede finaleklar, fordi de fik gode placeringer sidste år
- Der er i alt 25 lande med i finalen
- Over 120millioner seer fra hele Europa forventes at se med i de to semifinaler og i finalen
- Grand Prixet bliver i år holdt i Telenor Arena i Oslo, som blev bygget i 2009
- Over 1.500 journaliser fra 70 lande vil følge konkurrencen
- I 2009 var der over 10millioner telefon og SMS stemmer i Grand Prixet
- Sidste gang Danmark vandt, var i 2000 med Brødrene Olsens 'Fly on the wings of love'

Relevant information

http://www.worldofsofia.com


Pressekontakt


Firma

Effector Communications A/S
Bredgade 6, 4.sal
1260 København K, Danmark

  +45 32 64 54 00

http://

Modtag nyheder fra Effector Communications A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater