Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/11-11   -   Pressemeddelelse

Med hele 2 finalepladser har EG NeoProcess gode chancer for at blive Årets Microsoft Dynamics AX Partner 2011

2 ud af 3 pladser i finalen til EG NeoProcess understreger den betydende rolle, som virksomheden er kommet til at spille som leverandør af Microsoft Dynamics AX, ikke bare i Danmark, men også worldwide. Både EG NeoProcess og det nyligt opkøbte selskab thy:data er med i finalen om at blive Årets Microsoft Dynamics AX Partner.

En virksomhed i vækst

EG NeoProcess er blevet den største partner i Danmark inden for Microsofts virksomhedssystem Dynamics AX, og virksomheden ekspanderer kraftigt på trods af krisen. Med det netop overståede opkøb af en anden betydende spiller på området, thy:data, er pladsen som den største og stærkeste partner i Danmark inden for Microsoft Dynamics AX cementeret. "Dertil kommer, at vi er blevet en af de mest betydende spillere på markedet for Dynamics AX worldwide", udtaler bestyrelsesformand i EG NeoProcess, Søren Skovbølling. Han fortsætter: "Banen er nu kridtet af til yderligere ekspansion både i Danmark og i udlandet. At vi skal konkurrere med os selv i konkurrencen hos Microsoft, det tager vi med et smil".

Uddelingen

Uddelingen af prisen som Årets Microsoft Dynamics AX Partner sker torsdag den 17. november kl. 18 hos Saxo Bank i Hellerup.

De stærkeste og mest erfarne kompetencer

EG NeoProcess har altdig fokuseret på at tiltrække og udvikle de mest erfarne og dygtigste profiler i markedet. Det betyder, at vi i dag sammen med moderselskabet EG kan tilbyde markedets stærkeste kompetencer, og det kan vores kunder mærke." Vi har mange opgaver og en fin ordretilgang. Vi ansætter kontinuerligt flere konsulenter og udviklere, men det skal være de rigtige profiler, som kan matche de behov, som findes hos vores kunder" fortsætter Søren Skovbølling.

"Heldigvis har man i det netop opkøbte selskab thy:data haft en tilsvarende strategi, så vi tror på, at vi tilsammen er det stærkeste partnerskab, der kan opdrives", smiler Søren Skovbølling.

Fokus på procesoptimering

En af grundene til succesen er, at man i EG NeoProcess har fokus på optimering af kundernes processer sammen med virksomhedsløsningen Dynamics AX. Det er med til at give kunderne større indtjening og bringe dem foran i konkurrencen på de internationale markeder. Vores konsulenter er trænet i at finde måder, hvorpå processer kan optimeres. Ofte arbejder vi tæt sammen med vores moderselskab, f.eks. EG's managementkonsulenter, der typisk tager helikopterperspektivet, og i højere grad rådgiver på øverste niveau om virksomhedens strategiske muligheder.


Langsigtede planer internationalt

Der er store planer med EG NeoProcess. Ekspansionen skal i næste fase ske på de internationale markeder, og der ligger klare strategiske mål for dette. "Hvis vi kan konkurrere på det danske marked med så relativt mange udbydere, så er der enorme muligheder på de udenlandske markeder, hvor antallet af konkurrenter ikke er helt så overvældende, ligesom de rent kompetencemæssigt halter lidt efter de stærkeste danske AX-partnere" konkluderer Søren Skovbølling.

Om EG NeoProcess

EG NeoProcess er en del af EG-koncernen, som fokuserer på Dynamics AX og procesoptimering.
EG er en skandinavisk it-servicevirksomhed, der har specialiseret sig i at udvikle og levere branchetilrettede it-løsninger. Hver eneste dag arbejder vi efter vores vision "Adding value to business". Vores udgangspunkt er en dyb indsigt i vores kunders forretning og processer, skabt gennem mere end 30 år.

Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand, Søren Skovbølling, telefon +45 25 31 07 20
Adm. direktør, Michael Lehd, telefon +45 61 28 27 27


Relevant information

http://www.eg-neoprocess.dk


Pressekontakt


Firma

EG NeoProcess A/S
Middelfartvej 228
5200 Odense V, Danmark

  +4570132211
  +4520665389

http://www.eg-neoprocess.dk

Modtag nyheder fra EG NeoProcess A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater