Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Egmont investerer i ambitiøst dansk læringsspil

Med et medejerskab i selskabet bag det prisvindende computerspil ABCiTY sætter Egmont yderligere fokus på at tilbyde børn sjove oplevelser, der samtidig er lærerige. Målet er, at det danske edutainment-spil skal vokse og rejse ud over landets grænser.

Egmont har netop købt sig ind i danske ABCiTY A/S, som står bag det prisvindende computerspil af samme navn. I spillet kan børn fra 4 til 7 år leger sig til læring om ord og bogstaver i en spændende fantasiverden med en grøn dinosaurus, en række finurlige figurer og en ond edderkop, der truer bogstavbyen ABCiTYs fremtid. Det nye samarbejde betyder, at ABCiTY nu kan videreudvikles til en række nye platforme og på sigt komme ud til børn i Nordeuropa og Kina.

Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Kids Media, siger: "I Egmont ser vi stort potentiale i edutainment - altså tilbud til børn og deres forældre i krydsfeltet mellem leg og læring. Familier efterspørger i stigende grad underholdningstilbud, som har flere dimensioner, f.eks. motion eller som i dette tilfælde læring. ABCiTY er netop interessant for os, fordi spillet giver forældre og børn en sikker destination på nettet, hvor børnene leger sig til viden, bogstavkundskab og læsefærdigheder i et sjovt og gennemført univers".

ABCiTY er en fuldt udviklet onlineverden med 28 figurer, musik, en række spil, en bog og læringshæfter, der alle bygger på fagligt og pædagogisk indhold, som er kvalificeret i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning.

"Aftalen repræsenterer præcis den slags investeringer, vi gerne vil gøre flere af fremover. Det er et ambitiøst og gennemarbejdet koncept, som er kommet flot fra start, og som fra begyndelsen er udviklet til at fungere på mange platforme. Sammen kan vi nu løfte ABCiTY til næste niveau - det kan blive rigtig stort," siger Peter Schrøder.

Direktør i ABCiTY A/S, Tav Klitgaard, siger: "Vi er både stolte og meget glade for at blive partnere med Egmont. Jeg ser Egmonts investering som endnu et bevis på, at ABCiTY er et kvalitetsprodukt med internationalt potentiale. For os giver partnerskabet en unik mulighed for at markedsføre og distribuere ABCiTY til endnu flere glade og videbegærlige børn i hele verden. Egmont har stor erfaring i at brede koncepter ud til mange medier, som f.eks. bøger, brætspil, merchandise, apps m.m. Det kommer vi til at se med ABCiTY i fremtiden - og vi glæder os som små børn til at sætte endnu flere skibe i søen".

Parterne har valgt ikke at offentliggøre salgsprisen og Egmonts ejerandel.

For yderligere oplysninger, venligst kontakt:
Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Kids Media, tlf. 22 72 00 02, e-mail: peter.schroder(at)egmont.com

Tav Klitgaard, direktør i ABCiTY A/S, tlf. 51 90 98 50, e-mail: tk(at)abcity.dk - www.abcity.dk



Relevant information

http://www.egmont.dk


Pressekontakt


Firma

Egmont Corporate Communications
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  33 30 52 77
  21 15 49 25

http://www.egmont.dk

Modtag nyheder fra Egmont Corporate Communications på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater