Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-11   -   Pressemeddelelse

Rasmus Klump får S-tog i fødselsdagsgave

Næste torsdag den 17. november får Rasmus Klump sit helt eget S-tog i fødselsdagsgave. Men det er heller ikke hver dag, Danmarks måske mest elskede bjørn runder 60 år. 200 børn fra københavnske børnehaver får som de allerførste en tur i det Rasmus Klump-dekorerede S-tog til Hovedbanegården i København. Festen fortsætter i Tivoli, hvor alle børn kan nyde en gratis pandekage og en tur i forlystelsen Fyrtårnet mellem 11 og 13.

Den 17. november kl. 10.51 ruller et særligt S-tog ind på Hovedbanen i København. 200 feststemte børn og voksne fra en række børnehaver i Storkøbenhavn er stået på Rasmus Klump-toget undervejs fra Høje Taastrup. Ved ankomsten bliver toget mødt af Tivoli Gardens Tambourkorps sammen med Rasmus Klump og hans ven Skæg. Børnene er nemlig indbudt til 60-års fødselsdagsfest i Rasmus Klumps Verden i Tivoli.

I Rasmus Klumps Verden synger Frederik (kendt fra X-factor og som sanger på Rasmus Klumps eget musikalbum) fødselsdagssange med børnene. Forlystelsen Fyrtårnet er i dagens anledning åben for alle børn mellem kl. 11 og 13. I samme tidsrum kan alle børn få en pandekage. Hele dagen er der som altid gratis adgang til Tivoli for alle børn op til 8 år i selskab med voksne.

Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Egmont, DSB S-tog og Tivoli, som fejrer den glade bjørn med det ukuelige gå-på-mod med en fest, der er lige i Rasmus Klumps ånd. Anledningen er, at det netop den 17. november er 60 år siden, Rasmus Klump første gang så dagens lys i en avisstribe i Berlingske Aftenavis.

Rasmus Klumps 60-års fødselsdagstog
Rasmus Klump-toget er et S-tog med 8 vogne. Det er rødt med Rasmus Klumps karakteristiske hvide prikker. Under vinduerne sidder fine tegninger af Rasmus og en række af vennerne fra Klump-universet. Helt frem til nytår kan alle køre med Rasmus Klump-toget på skift på alle S-togsruter. Medlemmer af DSB S-togs kundeklub, S-MORE, får desuden to pandekager for éns pris i Rasmus Klumps Verden i Tivoli.

Til pressen
Der vil være gode stemningsbilleder ved modtagelsen på Hovedbanegården og efterfølgende i Rasmus Klumps Verden i Tivoli. Der er et begrænset antal pladser til turen i Rasmus Klump-toget 17. november. Derfor er tilmelding nødvendig - kontakt venligst Rikke Elmenhoff, Egmont, på rel@tsf.egmont.com.

Yderligere information

Nanna Lindhardt, pressekonsulent i Egmont, tlf. 30 70 72 28, e-mail: nli(at)egmont.com
Torben Plank, presseansvarlig i Tivoli, tlf. 22 23 74 40, e-mail: tpl(at)tivoli.dk
Niklas Marschall, Salgsdirektør i S-tog, via DSB Kommunikation på tlf. 24 68 00 00

Illustrationer til download

Benyt venligst nedenstående link. Illustrationerne skal krediteres: "Illustration: Henrik Rehr".
http://www.egmont.dk/presse/download/produktbilleder/rasmus-klump1/

FAKTA OM ARRANGEMENTET

(Udvalgte børnehaver er forhåndsinviteret)

10.25 Rasmus Klump-toget (DSB S-tog linje B) kører med børnehavebørn
fra Høje Taastrup Station med stop på alle stationer

10:51 Ankomst til Københavns Hovedbanegård, hvor Tivoli Gardens Tambourkorps,

Rasmus Klump og Skæg tager imod

Alle går mod Tivoli i samlet flok

11:00 Alle gæster/passagerer går ind i Tivoli sammen med Rasmus, Skæg og
Tivoli Gardens Tambourkorps

11:30 Frederik (kendt fra X-factor) synger fødselsdagssang på legepladsen
i Rasmus Klumps Verden

11-13 Pandekager til alle børn i Tivoli (maks. 300 stk. i alt)

11-13 Gratis tur i Fyrtårnet (forlystelse) for alle børn i Tivoli

Hele dagen er der som altid gratis adgang til Tivoli for alle børn under 8 år i selskab med voksne.

FAKTA OM RASMUS KLUMP

Den lille glade bjørn blev skabt af tegneren Vilhelm Hansen med hjælp af sin kone, Carla, der skrev dialogen til historierne. I 1951 bad pressebureauet PIB reklametegner og illustrator Vilhelm Hansen om at lave en børneserie, der skulle erstatte Jørgen Clevins avistegneserie "Strudsen Rasmus". Vilhelm foreslog en serie om lille skildpadde, men PIB foretrak en bjørn, og sådan blev det. Rasmus Klump fik sin debut i Berlingske Aftensavis 17. november, 1951. Året efter gik den i 62 aviser, og i 1955 var man oppe på 120 kunder i 21 lande.

I 2008 overtog Egmont rettighederne til hele Rasmus Klump-universet. I dag kan fjerde generation af børn og voksne møde Rasmus Klump i et væld af bøger, på tv og dvd, på nettet, som pc-spil, som app til iPad, i male- og aktivitetsbøger og på en række licensprodukter (fra tøj og gummistøvler til frugtstænger og skoletasker). Og så har Klump sin egen kæde af familierestauranter i Danmark og et kæmpe legeunivers, "Rasmus Klumps Verden" i Tivoli i København, hvor han også giver koncerter og tilmed danser ballet i Pantomimeteatret.

Relevant information

http://www.egmont.dk


Pressekontakt


Firma

Egmont Corporate Communications
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  33 30 52 77
  21 15 49 25

http://www.egmont.dk

Modtag nyheder fra Egmont Corporate Communications på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater