Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/03-12   -   Pressemeddelelse

Nordisk Film køber Billetlugen og skruer op for skandinaviske ambitioner

Med købet af samtlige aktier i Billetlugen A/S tager Nordisk Film et vigtigt skridt mod målet om at skabe ny digital forretning indenfor underholdningsområdet.

Nordisk Film overtager 100% af aktierne i selskabet Venuepoint, som har drevet Billetlugen.dk siden opstarten i 2000. Nordisk Film køber Billetlugen A/S af Solstra Capital Partners (der har drevet selskabet på vegne af ALMC) samt PARKEN Sport & Entertainment A/S. Solstra Capital Partners har arbejdet med aktiemajoriteten siden 2009.

Billetlugen har ved at udvikle markedets bedste systemer og stringent kundefokus på få år opnået en markedsledende position i Danmark, og har haft markant vækst - senest i 2011, hvor omsætningen steg med 38 procent. Selskabet sælger årligt billetter for mere end 750 mio. kroner og beskæftiger 50 medarbejdere. I Norge og Sverige har selskabet etableret sig under brand-navnene Billettportalen.no og Biljettforum.se. Salgsprisen oplyses ikke.

Nordisk Films adm. direktør, Allan Hansen, siger:

"Vi er en nordisk underholdningsvirksomhed, der hele tiden afsøger nye forretningsmuligheder. Eventmarkedet er i vækst, og vi vil gerne udvide vores dialog med skandinaviske forbrugere der efterspørger kvalitetsunderholdning udenfor hjemmet. Nordisk Film håndterer i dag over 13 mio. biografbilletter årligt i Norden via Kino.dk, Filmweb.no og vores biografer. Det er oplagt, at vi nu udvider med billetter til koncerter, teatre, forlystelsesparker & events, og vi mener, at Billetlugen er den rigtige virksomhed til at forfølge denne strategi".

Om opkøbet siger Christian Lund, digital direktør i Nordisk Film:

"Vi har længe haft Billetlugen i kikkerten. Det er en sund digital forretning med stort vækstpotentiale indenfor et område, hvor vi i forvejen driver succesfuld forretning. Vi vil sammen med Billetlugen realisere en ambitiøs vækstplan i Danmark og det øvrige Skandinavien."

Billetlugens adm. direktør, Jeppe Michael Jensen, siger:

"Adgangen til medier og viden om markedsføring bliver stadigt mere væsentligt for os og vores samarbejdspartnere. Vi betragter derfor Nordisk Film og moderselskabet Egmont, som det perfekte match for os og er sikre på, at vi med en ny stærk ejer i ryggen får endnu bedre muligheder for at forfølge vores ambitioner om at blive den ledende billetdistributør i hele Skandinavien. Vi ser frem til, at kunne tilbyde endnu bedre produkter og services til vores mange samarbejdspartnere fremover."

For yderligere informationer, venligst kontakt:

Administrerende direktør, Jeppe Michael Jensen, ( 23 90 01 36
Administrerende direktør, Nordisk Film, Allan Hansen ( 20 20 29 92
Digital direktør, Nordisk Film, Christian Lund ( 22 72 45 92
Partner, Solstra Capital Partners, David Overby ( 40 35 13 45

Relevant information

http://www.egmont.dk


Pressekontakt


Firma

Egmont Corporate Communications
Vognmagergade 11
1148 København K, Danmark

  33 30 52 77
  21 15 49 25

http://www.egmont.dk

Modtag nyheder fra Egmont Corporate Communications på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater