Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/09-11   -   Pressemeddelelse

KMC høster hæderspris i Rusland

Sergey Pronin, der er general manager for KMC Moscow, fik i forbindelse med statsbesøget den 7. september i Moskva overrakt Eksportforeningens Diplom & HKH Prins Henriks Æresmedalje for sin flotte indsats til stor gavn for dansk eksport.

Prisen blev overrakt ved en ceremoni, der blev afholdt af Danmarks ambassadør i Rusland, Tom Risdahl Jensen. Sergey Pronin fik overrakt diplomet og medaljen af HKH Prins Henrik og modtog med stor glæde og stolthed anerkendelsen af sit arbejde.

KMC Moscow, der er KMC Denmarks datterselskab, blev etableret i 1996 med Sergey Pronin i spidsen. Viggo Sørensen fra KMC Denmark, der har indstillet Sergey til prisen, beskriver prismodtageren som "Helt klart den vigtigste årsag til vores succes i Rusland." Han beskriver endvidere Sergey som en brobygger mellem Rusland og Danmark, der formår at holde fast i de russiske traditioner samtidig med at han på positiv vis er med til at ændre KMC's måde at handle på. Viggo Sørensen betegner Sergey Pronin som en mand, der ikke blot er dygtig, men også med stor flid yder en indsats ud over det sædvanlige. Sammen med sine medarbejdere har han i Rusland tilkæmpet sig en markedsandel på 60 procent indenfor kartoffelmelsprodukter. Sergey nyder stor respekt hos kunderne og for ham er det at være loyal overfor KMC en selvfølge. Prismodtageren arbejder hårdt for at nå sin klare mission: "At tjene penge til de danske kartoffelavlere".
KMC producerer kartoffelstivelse og andre kartoffelprodukter. Produktionen foregår i Danmark, Vietnam og Mongoliet, hvorfra der eksporteres til ca. 70 lande. Fra 1996 til i dag er der solgt knap 20.000 tons om året til en samlet værdi af mere end 1 mia. kr.

Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje:

Hædersprisen Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje tildeles personer eller virksomheder med hjemsted i udlandet - herunder danske virksomheders datterselskaber. Prisen gives som anerkendelse for fremragende indsats til fremme af afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet. Ved bedømmelsen af kandidaterne lægges vægt på, om indsatsen gennem en årrække har været bemærkelsesværdig, og resultaterne bedømmes både med hensyn til størrelse og stigningstakt. Et udsædvanligt initiativ eller en ekstraordinær indsats under specielle markedsforhold kan også kvalificere til tildeling. Hædersprisen forvaltes af en komite bestående af HKH Prins Henrik, fire repræsentanter udpeget af Eksportforeningens forretningsudvalg og en repræsentant fra Udenrigsministeriet.

Eksportforeningens Diplom & HKH Prins Henriks Æresmedalje er blevet uddelt siden 1982 og er tidligere gået til bl.a. Danish Crown, Lego, Oticon, Mærsk og Grundfos i lande verden over, som fx Skotland, Puerto Rico, Malaysia, Østrig og Argentina. Med æren følger en medalje, et diplom og retten til at bruge Kongehusets logo og navn.

Yderligere oplysninger om hædersprisen: www.exportaward.dk

Relevant information

http://www.dk-export.dk


Pressekontakt


Firma

Eksportforeningen
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 87 20 44 72

http://www.dk-export.dk

Modtag nyheder fra Eksportforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater