Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-11   -   Pressemeddelelse

Royal æresmedalje til spanske L. Solé

Solen skinnede på Daniel Solé, der er leder af det spanske familieejede selskab L. Solé, da han den 14. september blev tildelt Eksportforeningens Diplom & HKH Prins Henriks Æresmedalje for sit store arbejde til gavn for dansk eksport.

Overrækkelsen fandt sted på Det Danske Generalkonsulat i Barcelona, hvor ambassadør Lone Dencker Wisborg var til stede. Også Claus og Lars Justsen, ejere af firmaet Justsen Energiteknik A/S, der havde indstillet L. Solé til prisen, og repræsentanter for lokale institutioner var mødt op til prisuddelingen.

L. Solé har til huse i Massanes i det nordøstlige Spanien. Herfra opkøber Daniel Solé produkter fra flere danske virksomheder, fx fra Justsen Energiteknik A/S i Brabrand, der sælger komplette forbrændingsenheder til L. Sole. Denne danske miljøteknologi danner basis for de forbrændingsanlæg til biobrændstof, Solé sælger til på det spanske og latinamerikanske marked. Som eksempel på Daniel Solés gavnlige arbejde for at fremme dansk eksport kan nævnes, at han vha. sine kontakter i Centralamerika har hjulpet Justsen Energiteknik A/S ind på markedet for biomasse-forbrændingsanlæg i både den Dominikanske Republik og Honduras.

"Daniel arbejder intensivt for at fremme vore produkter," udtaler Claus Justsen fra Justsen Energiteknik A/S og fortsætter: "I 2011 har vi kontrakter for ca. 7,5 mio. euro, som Daniel Solé har solgt for os." Han forventer, at det opadgående salg til L. Solé vil fortsætte og dermed vil Solé i fremtiden blive ved med at fremme danske eksportaktiviteter.

Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje:

Hædersprisen Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje tildeles personer eller virksomheder med hjemsted i udlandet - herunder danske virksomheders datterselskaber. Prisen gives som anerkendelse for fremragende indsats til fremme af afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet. Ved bedømmelsen af kandidaterne lægges vægt på, om indsatsen gennem en årrække har været bemærkelsesværdig, og resultaterne bedømmes både med hensyn til størrelse og stigningstakt. Et udsædvanligt initiativ eller en ekstraordinær indsats under specielle markedsforhold kan også kvalificere til tildeling. Hædersprisen forvaltes af en komite bestående af HKH Prins Henrik, fire repræsentanter udpeget af Eksportforeningens forretningsudvalg og en repræsentant fra Udenrigsministeriet.

Eksportforeningens Diplom & HKH Prins Henriks Æresmedalje er blevet uddelt siden 1982 og er tidligere blevet uddelt til fem spanske virksomheder i hhv. 1984, 1994 og 2010. Med æren følger en medalje, et diplom og retten til at bruge Kongehusets logo og navn.

Yderligere oplysninger om hædersprisen: www.exportaward.dk


Relevant information

http://www.dk-export.dk


Pressekontakt


Firma

Eksportforeningen
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 87 20 44 72

http://www.dk-export.dk

Modtag nyheder fra Eksportforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater