Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-11   -   Pressemeddelelse

Stor fangst af eksportfisk ved Danfish 2011

Godt hjulpet på vej af Eksportforeningens og Aalborg Kongres- og Kulturcenters internationale VIP-program lykkedes det at tiltrække købere fra 49 lande til årets DanFish-messe. Den store satsning og investering der blev lagt i ved at tiltrække de rigtige udenlandske købere, var noget der kom de 350 udstillere til gode.

Messen slog da også alle tidligere rekorder og opnåede et samlet besøgstal på næsten 14.000 i løbet af de tre messedage, så der er nok at glæde sig over, slår Michael Hansen, konsulent for Eksportforeningen, fast: "Vi har arbejdet rigtigt hårdt på at sikre, at danske fiskerivirksomheder kommer ud på eksportmarkederne, men på den anden side er det jo ligeså vigtigt at sikre sig, at internationale indkøbere får muligheden for at se produkterne i Danmark". Med det for øje har Eksportforeningen sammen med udvalgte eksportvirksomheder været med til at identificere, screene og udvælge nogle få inviterede gæster, som har lagt ordrer hos danske virksomheder og som gerne skulle anbefale Danfish-messen videre.

Den store succes er et resultat af det store VIP-delegations program som Eksportforeningen har været med til at gøre til virkelighed. Ikke mindre end 112 udenlandske indkøbere blev udvalgt og inviteret til at deltage i messen. Den store interesse fra udenlandske indkøbere har sammen med intensiv markedsføring af DanFish gjort, at messen har været i stand til at vokse.

Den store vækst i salget af danske produkter glæder Michael Hansen: "Danmark har nogle af de absolut bedste produkter indenfor fiskeriudstyr og sammen med god service, er det bare et spørgsmål om at gøre udlandet opmærksom på vores produkter."siger han og tilføjer: "Vi har før set, at en forøgelse i kendskabsgraden fører næsten direkte til et mersalg."

Udover DanFish blev Danaqua for første gang sat i søen og det er med stor optimisme for fremtiden. "Vi har haft nogle særdeles købestærke indkøbere . Blandet med førende viden inden for Recirculation Technology System har vi en god opskrift på fremtidig succes", siger Michael Hansen.

Baggrundsinformation:
DanFish er Danmarks største internationale messe indenfor fiskeri og fiskeriudstyr. DanFish bliver afholdt hvert andet år og har i år haft 14.000 besøgende fra 49 lande.
Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening, der for tiden består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store industrilokomotiver.
Medlemmerne er inddelt i sektioner sammensat efter branche- og kundeinteresser i udlandet, således at man kan etablere fælles eksportmarkedsføring og eksportfremstød. Sektionerne fungerer som eksportnetværk hvor eksportchefer kan udveksle erfaringer om eksportaktiviteter.
Alle eksportfremstød er initieret af medlemmerne i de forskellige sektioner, men det praktiske arbejde udføres af sekretariatet. Dansk Eksportforenings opgave er således at gøre medlemmernes eksportarbejde nemmere, mere effektivt, billigere og sjovere.
Alle danske service og produktionsvirksomheder med interesse for eksport kan optages i foreningen.

Relevant information

http://www.dk-export.dk


Pressekontakt


Firma

Eksportforeningen
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 87 20 44 72

http://www.dk-export.dk

Modtag nyheder fra Eksportforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater