26/10-11
-
Pressemeddelelse
Koreas største skibsbygningsmesse åbner i dag
Koreas maritime markedsplads KORMARINE åbnede i dag onsdag d. 26 oktober i Koreas største havneby Busan. KORMARINE 2011 er den største kommercielle del af landets Marine Week, der sideløbende også har fokus på SEA-PORT og NAVY delen af den maritime industri.
"Vi har haft en fantastisk åbning" siger Ketil Vesterlund fra Hoyer Motors. "Det har været seriøse potentielle kunder, vi har talt med her til formiddag. Hovedsageligt koreanske men også væsentlige japanske kontakter har allerede henvendt sig til os her på Kormarine" fortsætter Ketil, der til dagligt er CEO på Hoyer Motors kontor i Ningbo, Kina. Danmark er repræsenteret med 18 virksomheder under Danish Marine Groups nationalpavillon, der dækker 324 m2 ud af udstillingens 33.000 m2 store show.
Det koreanke skibsbygningsmarked ligger sammen med Kina som verdens største. Selvom Kina har truet Koreas førsteplads i skibsbygning de seneste par år, vindes de komplicerede projekter såsom oliebranchens specialskibe og de nyeste containerskibe stadig hovedsageligt af de koreanske værfter, når ordren lander i Asien.
Det er som bekendt værfterne Samsung, Hyundai og Daewoo, også kendt som "de 3 søstre", der er markedslederne i den korea skibsbygningsindustr. Sidstnævnte er repræsenteret igennem Maersk Maritime Technologys indlæg på fredagens "Green Shipbuilding" konference arrangereret af Danish Marine Group og den danske ambassade. Konferencen afholdes på selve KORMARINE 2011 messen med talere fra 5 af "Green Ship of the Future" (GSF) initiativets partnere; Mærsk, DESMI, MAN Diesel & Turbo, Alfa Laval Aalborg, GreenSteam og GSF selv. Indlægget fra Maersk Maritime Technology omhandler deres Triple E-ordre, der bygges af Daewoo Shipbuilding. "Både Samsung og Hyundai har tilmeldt sig konferencen sammen med over 140 andre registreret deltagere. Og vi håber på, at de danske virksomheder får muligheden for at snakke med alle "3 søstre" og andre potentielle partnere til den efterfølgende reception her på den danske stand", siger Mark Lerche og Kurt Feldtfos fra Danish Marine Group.
På den danske pavillon udstiller:
Alfa Laval Aalborg A/S
API Marine ApS
DANFOSS SEA RECOVERY
Danfoss Semco A/S Fire Protection
Danish Marine Group
DESMI
ELLEHAMMER A/S
GreenSteam
Grundfos
Hoyer Motors
HYDRAtech
ISIC A/S
Johnson Controls Danmark ApS, Marine
Marine Alignment A/S
North Invent A/S
SELCO A/S
SPX Flow Technology Danmark AS
Uni-Safe Electronics A/S
Relevant information
http://www.dk-marine.dk