Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/08-12   -   Pressemeddelelse

Eksportforeningen sætter spot på grønne partnerskaber i Ghana

Eksportforeningen har vundet et udbud fra Danida om at skabe rammerne for partnerskab mellem virksomheder i Danmark og Ghana. Projektet er attraktivt for danske virksomheder, som kan få dækket hele 75 pct. af udgifterne forbundet med et matchmaking-program i november.

Eksportforeningen ønsker kontakt til mindst 10 danske virksomheder, som er interesserede i at etablere et partnerskab med en lokal ghanesisk partner. Målet er at finde to-tre potentielle samarbejdspartnere til hver dansk virksomhed, således at der er en god mulighed for at finde den rette partner.

Projektet løber af stabelen i efteråret 2012 og kulminerer den 5.-8. november, hvor de danske virksomheder tager til Ghana og gennemfører møder med de potentielle partnere, samt deltager på en messe, som har fokus på energi, miljø og olie/gas.

Hovedfokus vil være på vand og energi, herunder vedvarende energi og olie/gas. Derudover vil virksomheder inden for sundhed, fødevarer og landbrug også have mulighed for at deltage i den matchmaking-delegation, Eksportforeningen sender til Ghana i november.

Stort potentiale i Ghana
Det vestafrikanske land er et såkaldt "Danida Partnerland". Desværre har aktivitetsniveauet fra danske virksomheder de seneste år været faldende, og man vil derfor igangsætte aktiviteter for at øge interessen for Ghana.

Ghana, der har cirka 25 millioner indbyggere, oplever i disse år en årlig BNP-vækst på omkring 8 pct. Det vestafrikanske land er ved at udvikle sig til at blive ét af de større, olieproducerende lande, og der er kommet øget fokus på bæredygtig udvikling, energieffektivitet og beskyttelse af miljøet, hvilket gør Ghana til et interessant marked for danske virksomheder.


Info: Danida Business Partnership programmets overordnede mål er at støtte bæredygtig udvikling og at bidrage til at reducere fattigdom i Danida-partnerlandet. Programmets mere kortsigtede mål er vidensdeling mellem den danske virksomhed og den lokale partner, som også skal indbefatte forbedring af arbejds- og levebetingelserne for fattige, samt forbedre konkurrenceevnen for den lokale virksomhed.

Kontakt Halldor Halldorsson, Business Development Manager i Eksportforeningen for flere informationer - tlf. +45 8720 4560


Relevant information

http://www.dk-export.dk


Pressekontakt


Firma

Eksportforeningen
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 87 20 44 72

http://www.dk-export.dk

Modtag nyheder fra Eksportforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater