Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Nicklas Bendtner håber på mange børn med Caroline Fleming

Modemagasinet ELLE har mødt Danmarks for tiden mest celebre par, Topmodel-værten Caroline Fleming og Arsenal-angriberen Nicklas Bendtner til et åbenhjertigt interview i London om aldersforskel, graviditet, lykke, kærlighed og karriere. En historie om den frække gadedreng og den 12 år ældre baronesse, der lod skæbnen føre dem sammen. I dag er de lykkeligere og mere forelskede end nogensinde før, og til december får de deres første barn sammen.

I anledning af Caroline Flemings værtsrolle i den nye sæson af Topmodel, der havde premiere på Kanal 4 i går, har ELLE mødt Caroline og Nicklas Bendtner i London til en snak om skæbnen, og hvorfor kun det bedste er godt nok. Du kan læse det store interview i dets fulde længde i oktoberudgaven af ELLE, som er i butikkerne fra på mandag. Her kan du blive klogere på alt det, du ikke vidste om Danmarks i øjeblikket hotteste par og se en helt ny og afslappet billedserie med baronessen og fodboldidolet, som i ren Beckham-stil også pryder forsiden af modemagasinet.

Soulmates
Hun tror på tro, håb og kærlighed, han på, at din styrke er dig selv. Begge er de dog enige om, at skæbnen førte dem sammen, og at de aldrig har mærket den aldersforskel på mere end 12 år, som alle medier har så travlt med at omtale.

"Jeg har aldrig nogensinde kunnet mærke, at der var en aldersforskel. Tværtimod er jeg tit blevet meget inspireret af den livs erfaring, Nicklas har. Den er enorm. Jeg tror også, at når du er sammen med en person, der er så meget sig selv, kommer der en anden ro over dig. Jeg bliver dagligt inspireret af den måde, Nicklas er på, fordi han er så ærlig og ligetil og tro imod sig selv," fortæller Caroline Fleming.

Nicklas og Caroline er tydeligvis et par, der taler sammen om alt og respekterer og forstår hinanden og hinandens behov. Alt synes at passe sammen med de to, fordi det for dem begge to handler om alt eller intet, og fordi de har en karriere og et overskud, der er ud over det sædvanlige. Og ligesom Caroline støtter sig til Nicklas, finder han på samme måde ro og inspiration i Caroline:

"Man leder jo altid efter den rigtige, en man kan spejle sig selv i, have det godt med og være 100 procent sig selv med. Da jeg så mødte Caroline, fik jeg nærmest hele pakken på en gang - det var en gave, og jeg synes, vi klikkede fra dag ét."

Klar, parat, far - og en drøm om en kæmpe familie
Om godt to måneder skal Niklas være far for første gang, og selvom han er vant til at omgås Carolines to børn, seksårige Alexander og treårige Josephine, fra hendes tidligere ægteskab, er det hele dog stadig nyt og overvældende for ham:

"Når man sidder første gang til scanningen - har man lyst til at græde! Men hvorfor skulle man græde? Nu må vi se, hvor mange børn vi kan få. Jeg håber på mange børn. Jeg er heldig, jeg allerede har fået to," fortæller Nicklas Bendtner.

ELLE udkommer mandag den 27. september. Se vedhæftede billeder, som kun må bruges i sammenhæng med ELLEs forside af dem.

###

Om ELLE
ELLE er verdens bedst sælgende modemagasin med et månedligt oplag på 6 millioner eksemplarer og 23 millioner læsere verden over. ELLE udkom første gang i Danmark den 22. september 2008 og udkommer 12 gange årligt.

Dansk ELLE giver læseren mode fra såvel den internationale som den danske modescene, alt om verdens førende modedesignere, fotoreportager af nogle af Skandinaviens dygtigste modefotografer og masser af uundværlig og guidende skønhedsstof. Dansk ELLE prioriterer moden fra en dansk synsvinkel, men supplerer med alt det bedste, som ELLE internationalt kan tilbyde. Derudover serverer dansk ELLE en høj kvalitet af inspirerende artikler om tendenser i tiden sammen med interviews med store personligheder fra ind- og udland.

Relevant information

http://www.elle.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Elle Danmark
Havneholmen 33
1561 København V., Danmark

  2619 5202

http://www.elle.dk

Modtag nyheder fra Elle Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater