Gudstjeneste - Ramt i hjertet I københavns Domkirke i København. d. 13/6 kl.14.00
Gudstjeneste - Ramt i hjerte 13/6 kl. 14.00
Ramt i Hjertet
Temagudstjeneste i Københavns Domkirke, "Vor frue kirke"
Søndag den 13. juni 2010 kl. 14.00
- om at leve med håbet og glæden i behold, når svær sygdom rammer
Sanger og skuespiller Gry Bay træder for første gang frem live med sange fra sin debut-CD fra 2009 med selvkomponerede personlige sange. Hun akkompagneres på guitar af Peter Nørregaard.
Skuespiller og teaterchef Lene Poulsen læser digte af forfatteren Søren Ulrik Thomsen, som til lejligheden har udvalgt fem digte fra samlingen "Hjemfalden".
Harpespiller Trine Opsahl spiller primært egne værker fra sine to CD'er "The Journey and the Dream"og "Leaving my Silent Empty House".
I et samarbejde mellem elskdithjerte.dk Handicapportalens støtteforening og Københavns Domkirke arrangeres en særlig gudstjeneste for mennesker med uhelbredelige sygdomme og deres pårørende og venner.
Gudstjenesten vil forme sig som en mosaik af sang, musik og tekster,- udtryk for både krise og angst, bøn og trøst, håb og glæde.
Der bliver mulighed for at tænde et lys i kirken under gudstjenesten. Foruden de ovennævnte kunstnere medvirker domorganist Flemming Dreisig, medlemmer af domkirkens kor og domprovst Anders Gadegaard.
Gudstjenesten vil blive optaget og sendt på Kanal TV København
Efter gudstjenesten bydes alle på en kop økologisk Fairtrade-mærket kaffe, skænket af Peter Larsen Kaffe A/S og Bagerbosse.dk leverer kage til.
Det foregår i domkirkens rotunde.
Parkering af handicapbiler kan ske tæt ved indgangen til kirken.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.