Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-10   -   Pressemeddelelse

Eniro vælger Emediate's løsning til Norden

Eniro, én af Europas førende virksomheder inden for trykte og elektroniske informationstjenester, vælger Emediate til at understøtte og optimere deres online forretninger i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Emediate har netop gennemført en succesfuld integration af flere end 14.000 kampagner i det nye annoncestyringssystem, EmediateAd.

Da Emediate fremlagde fordele ved at have et effektivt og brugervenligt annoncestyringssystem med lokal supporttjeneste i hvert land faldt valget på denne løsning. Med den nye Emediate løsning slipper Eniro desuden for at have flere annoncestyringssystemer og får i stedet én samlet løsning til hele Norden.

"Grunden til at valget faldt på Emediate skyldes blandt andet en effektiv og brugervenlig annonceserver løsning, der sikrer, at vi kan imødekomme nye annonceringsmuligheder og medie kanaler. Vi har i dag over 16 sites i Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor effektiv bannerafvikling, rapportering og udnyttelse af reklamepladsen er essentiel. Derudover har vi brug for lokal support, som kan bistå os i de nødvendige situationer."
(Claus Thor Nielsen, Head of Products & Services, Eniro Danmark).

Eniro bliver samtidig én af de største kunder hos Emediate og styrker dermed deres position, som en af de førende leverandører i Norden af annoncestyrings løsninger.

"Det er den største opgave, vi har vundet i Emediates historie, og jeg tror, det er fair at sige, at det var en stor mundfuld. Men takket være grundige og detaljerede analyser fra begge parter blev det muligt at sikre en god implementering af det nye system."
(Otto Neubert Block, Managing Director, Emediate).

Om Emediate
Emediate er en af Nordens førende leverandører af annoncestyringssystemer. Med EmediateAd får websites et brugervenligt og fleksibelt værktøj til håndtering af online annoncer og anden digital annoncering, og sikrer samtidig et optimalt udbytte af reklamepladsen. Emediate blev startet i 2001, og har i dag kontorer i Danmark og Sverige samt forhandlere i Norge, Finland, Tyskland, BeNeLux-landene og Italien. Emediate er netop for tredje år i træk kåret til Gazelle virksomhed af Dagbladet Børsen. Se mere på www.emediate.biz.

Relevant information

http://www.emediate.com


Pressekontakt


Firma

Emediate
Emdrupvej 28B
2100 København Ø, Danmark

  70 20 91 95
  22 83 41 64

http://www.emediate.com

Modtag nyheder fra Emediate på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater