Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Ny feature viser web-udgivere hvilke reklamer brugerne faktisk ser

Den danske IT-virksomhed Emediate lancerer nu In-Screen Measurements - det første værktøj til eksakt måling af bannerreklamer for web-udgivere. Fra nu af vil web-udgivere kunne måle hvor mange gange - og i hvor lang tid - brugerne eksponeres for reklamebannere i deres browser.

Bannerreklamer udgør en stor procentdel af online marketing. På trods af dette har web-udgiverne indtil nu ikke haft mulighed for at se, om deres brugere faktisk scrollede ned og så bannerreklamerne længere nede på deres hjemmesider.

"Gennem lang tid har vi ønsket en løsning, der kan vise os, hvor mange bannerreklamer, der faktisk ses - og hvor længe folk ser dem, siger Mia Björn, Nordic Traffic Manager hos idényt. "Med In-Screen-Measurements vil vi også være i stand til at vurdere, hvilke reklameplaceringer, der er mest effektive. Faktisk tænker vi også på at anvende In-Screen Measurements til at optimere opsætningen af vores redaktionelle indhold i forhold til vores bannerplaceringer".

I en branche der kræver nøjagtig data, kan In-Screen Measurements lede til større gennemsigtighed imellem webudgivere, annoncører og bureauer, mener Managing Director hos Emediate, Otto Neubert Block.

"Med In-Screen Measurements vil web-udgivere nu kunne bevise overfor annoncører og bureauer, hvilke bannere brugerne faktisk har set - og hvor længe. Som vi ser det, kan In-Screen Measurements måske endda føre til nye CPM-prissætninger, hvor kunden betaler mere for reklamer, der er in-screen, da web-udgiverne nu vil være i stand til at tilbyde denne 100% gennemsigthed".

Sådan virker In-Screen Measurements

En bannerreklame bliver betragtet som "˜set', hvis mere end 50% af bannerområdet ses i brugerens browser. Hver bannerreklame bliver målt efter 1, 2, 4, 7, 12 og 20 sekunder - og derefter hvert 10. sekund - for at sikre optimal datakvalitet.

In-Screen Measurements er til rådighed nu gennem EmediateAd - Emediate's annoncestyringssystem.

###

Om Emediate
Emediate er Nordens største leverandør af annoncestyringsløsninger. Siden starten i 2001 er Emediate vokset markant og har i dag kontorer i Danmark og Sverige samt forhandlere i Norge, Finland, Tyskland, Italien og Brasilien.

Med Emediates annoncestyringssystem, EmediateAd, får web-udgivere et komplet system til håndtering af banner-, video- og mobilkampagner. Hver måned håndterer EmediateAd mere end 45 mia. visninger til kunderne, der spænder fra små web-udgivere til mediegrupper, store onlineportaler samt annoncenetværk.

Emediates forretningssucces bygger på mottoet 'Let's Impress You' som kendetegner sig ved: Skræddersyede løsninger, omfattende support - bl.a. på kundens eget sprog - og ved at tilbyde et fremtidssikret annoncestyringssystem.

Emediate er for femte år i træk blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen.

Relevant information

http://www.emediate.com


Pressekontakt


Firma

Emediate
Emdrupvej 28B
2100 København Ø, Danmark

  70 20 91 95
  22 83 41 64

http://www.emediate.com

Modtag nyheder fra Emediate på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater