Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-11   -   Pressemeddelelse

Seneste nyt om energimarkedet med Energi Danmarks nye app

Energi Danmark lancerer nu en gratis app til iPhone, som giver erhvervskunder overblik over udviklingen i elterminspriser, spotpriser og gas- og kulpriser. Samtidig leverer Energi Danmark også markedskommentarer direkte på din iPhone, ligesom du kan læse det ugentlige nyhedsbrev. App'en er den første specifikt udviklet til at give erhvervslivet overblik over energimarkedet.

Energi Danmark lancerer nu en app, der giver erhvervslivet løbende opdateringer på elpriser og valutakurser og daglige opdateringer på spotpriser, gas- og kulpriser samt CO2-priser - alt sammen illustreret med grafer. Ud over markedsinformationer giver app'en også adgang til Energi Danmarks dagligeMorgenbriefing om det nordiske energimarked. Med app'en får du også det ugentlige nyhedsbrev, Energi Danmark Fokus, med vores forventninger til markedet og vores anbefalinger til afdækning af dit energibehov.

Et tilgængeligt energimarked for erhvervslivet
"App'en er endnu et skridt på vejen til at gøre energimarkedet lettere tilgængeligt for vores kunder. Energi Danmark ønsker at skabe gennemsigtighed, så kunderne har overblik over udviklingen og altid er opdateret med de seneste nyheder - også når de er på farten. Med app'en får de mulighed for følge udviklingen helt tæt og altid være orienteret om seneste nyt", udtaler Jørgen Holm Westergaard, adm. direktør i Energi Danmark.

Den nye app kan hentes gratis fra Apples App Store - søg på "Energi".

Om Energi Danmark
Energi Danmark er Danmarks førende energihandelsvirksomhed med aktiviteter, der omfatter fysisk og finansiel krafthandel, miljøvenlig el, CO2-handel, valutaafdækning, handel med olie og naturgas samt porteføljeforvaltning. Selskabet køber og sælger strøm på den nordiske elbørs Nord Pool, den tyske elbørs EEX samt hos decentrale elproducenter. Energi Danmark leverer strøm til erhvervslivet og offentlige virksomheder i Danmark samt i de nordiske lande og Tyskland. Energi Danmark har datterselskaber i Sverige, Finland og Norge. Energi Danmark projekterer, opfører og sælger vindmøller, driver vindmølleparker og beskæftiger sig med eksport af knowhow inden for kraftsektoren.

Relevant information

http://ww.energidanmark.dk/


Pressekontakt


Firma

Energi Danmark A/S
Åhave Parkvej 27
8260 Viby J, Danmark

  8742 6262
  2237 8780

http://www.energidanmark.dk/

Modtag nyheder fra Energi Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire