12/10-11
-
Pressemeddelelse
Energipriser i hele Norden - direkte på din iPhone
Energi Danmark lancerer tre nye apps, som giver erhvervskunder i hele Norden mulighed for at tilgå information om de nordiske energimarkeder.
Energi Danmark er nu klar med tre nye apps, som giver erhvervskunder overblik over energipriser i hele Norden. Vi har udviklet de tre apps i tæt samarbejde med vores nordiske datterselskaber, så alle nordiske kunder nu kan følge udviklingen og tilgå information om energimarkederne i både Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Med de nye apps er du altid opdateret på de forskellige områders el-terminspriser, årskontraktpriser og spotpriser, ligesom du altid modtager de seneste nyheder om de nordiske energimarkeder direkte på din iPhone.
Hvis du arbejder med energiindkøb i Norden, giver de nye apps dig en unik mulighed for at have de nordiske energipriser lige ved hånden, så du altid er bedst muligt opdateret.
Alle apps er udviklet til iPhone og er tilgængelige på både dansk, engelsk, svensk, finsk og norsk.
Relevant information
http://www.energidanmark.dk/