22/11-11
-
Pressemeddelelse
Ny finanslov risikerer at bremse opsvinget
Kommentarer til Finansloven 2012:
Af Stig Caspersen. Adm. Direktør i rådgivningsfirmaet Energiforbedring.nu
Regeringen udtaler igen og igen at deres motivation er at øge væksten ved at sætte gang i hjulene. Med vedtagelsen af den nye finanslov, har de skabt en støtteordning, der får den helt modsatte effekt.
I "Aftaler om finanslov 2012", beskriver regeringen på side 23, en "Støtteordning til energirenovering af bolig", hvilket i sig selv er en fantastisk aktivitet, der både vil reducere varme- og eludgiften for den enkelte forbruger og ikke mindst gavne miljøet på både kort og lang sigt.
Men, hvorfor skal det så først træde i kraft fra 2013, det vil jo betyde at gevinsterne, som nævnt ovenfor bliver forsinket mindst 1 år og det værste er, at det vil reducerer forbrugernes lyst til at sætte gang i de lokale hånd- værkere i mellemtiden. Alle vil nu afvente indholdet af støtteordningen og for mange forbrugere vil det betyde at de udsætter investeringerne i klima- skærmen; isolering, tag og vinduer i yderligere 1 år.
Sæt ordningen igang allerede nu, f.eks. ved at samkøre ordningen med BoligJobplanen, så flest mulige forbrugere får lyst til at investere allerede fra nytår 2012.
Støtteordning til energirenovering af bolig
Det skal gøres mere attraktivt at energirenovere sin bolig. På den måde reduceres energiforbruget, hvilket kommer klimaet til gode. Samtidig kan der opnås en besparelse på energiregningen.
Regeringen og Enhedslisten er derfor enige om at indføre en ny, grøn støtte-ordning til energirenovering af boliger. Støtteordningen vil desuden være med til at sætte gang i dansk økonomi. Der skal blandt andet ydes tilskud til udskiftning og energirenovering af eksisterende vinduer, visse former for vedvarende energi, fjernvarme, øget isolering af tag og isolering af hulmur.
Ordningen vil gælde for eksisterende private helårsboliger for både ejere, andelshavere og lejere, herunder lejere i alment byggeri og privat udlejningsbyggeri.
Ordningen får virkning fra 2013, og der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2013 og 2014.
Relevant information
http://energiforbedring.nu