Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-10   -   Pressemeddelelse

Biogas på vej ud til forbrugerne

Energinet.dk er ved at være klar til, at biogas kan leveres til de forbrugere, som er villige til at betale for "grøn" energi.
Energinet.dk har netop offentliggjort rapporten "Gas i Danmark 2010". Af den fremgår det, at produktionen af biogas forventes at stige de kommende år, og at det løbende bliver vurderet, hvordan biogassen anvendes mest optimalt.

Biogas er foreløbig primært blevet brugt i de decentrale kraftvarmeværker, men nu kan biogassen også være på vej ud til alle danske gasforbrugere.

En række aktører og producenter i biogassektoren har nemlig efterlyst adgang til at handle biogas via gasmarkedet, og Energinet.dk har sammen med distributionsselskaberne udviklet en markedsmodel for biogas som sikrer dette.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel, som vi naturligvis gerne vil imødekomme, og vi forventer, at ordningen er helt på plads, inden det første biogasanlæg efter planen begynder at levere opgraderet biogas til gasnettet til sommer, siger Torben Brabo, der er gasmarkedsdirektør i Energinet.dk.

For at levere gas til forbrugerne har Energinet.dk i alt tre hovedopgaver, der skal løses: Biogasanlæggene skal kobles til i praksis, markedsmodellen skal udvides, så biogas kan handles, og så vil Energinet.dk etablere en certifikatordning, der sikrer værdisættelse af den "grønne" energi.

Relevant information

http://www.energinet.dk


Pressekontakt


Firma

Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia, Danmark

  7622 4820
  2333 8850

http://www.energinet.dk

Modtag nyheder fra Energinet.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater