Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-11   -   Pressemeddelelse

Barokensembler spiller maraton-koncert til støtte for Japan

Nogle af Københavns fineste barokensembler og -solister har sat hinanden stævne i Holmens Kirke, tirsdag d. 21. juni kl. 15-19.30, hvor de ved en marathon-koncert vil fremføre spændende barokmusik fra hele Europa, for at samle midler til Japansk Røde Kors.

Initiativtageren til koncerten, barokviolinisten Jesenka Balic Žunic, danner duo med sin japanske veninde og cembalist Manami Haraguchi, som hun mødte mens hun gik i Solistklassen i Paris. Duoen skal på turné i Japan til oktober og da naturkatastrofen ramte det fantastiske land, blev Jesenka særligt berørt og følte et stort ønske om at gøre en personlig indsats for at hjælpe landet. Det er lykkedes hende at samle flere af hendes dygtigste kollegaer fra Skandinavien, samt et par stykker fra Tyskland og Frankrig, der alle kommer og spiller uden honorar.

Der er ingen entré, så man kan komme frit til Holmens Kirke for at lytte til musikken i kortere eller længere tid under den 4 ½ time lang koncert og give et frivilligt beløb ved udgangen. Alle penge går ubeskåret til Japansk Røde Kors.

Maratonkoncerten vil blandt andre byde på Holmens Barokensemble, med sopranen Monica Nørgård Stevns og kontratenoren Daniel Carlsson som solister i arier af G.F. Händel og J.S. Bach; Enghave Barok, med bassolisten Jakob Bloch Jespersen og gæstesolisten Eduard Wesly på obo i den smukke kantate "Ich habe genug" af J.S. Bach. Fløjtenisten Pernille Petersen, der fornylig modtog Sonnings Stipendiat, optræder sammen med cembalisten Gunnhild Tønder. Back to Bach opfører sonater af J.S. Bach og hans sønner. Den japanske cembalist Manami Haraguchi er inviteret som speciel gæst og opfører fransk barokmusik sammen med Jesenka Balic Žunic.

Publikum kan forvente at blive godt modtaget på japansk vis med en lille kop forfriskende grøn te ved indgangen i kirken, som kan nydes mens der lyttes til musikken i kirkerummet.

Relevant information

http://www.enghavebarok.dk


Pressekontakt


Firma

Enghave Barok
Sønder Boulevard 120
1720 København V, Danmark

  50550938
  50550938

http://www.enghavebarok.dk

Modtag nyheder fra Enghave Barok på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater