Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-11   -   Pressemeddelelse

Hæderkronede indretningsfirmaer til Jönsson Invent a/s

Som led i udviklingen af et nyt dansk designhus for indretning og inventar overtager og viderefører Jönsson Invent a/s alle aktiviteter i Dynamo Studio A/S og Anne Krogh & Co ApS. Indretningsarkitekter og designere MDD Marianne Fryland og Anne Krogh ansættes som designansvarlige.

- Vi tror, at markedet for brand-orienteret og profilskabende helhedskoncepter inden for indretning vil vokse markant i de kommende år, og vi har over det sidste års tid arbejdet på at flytte virksomhedens fokus fra produktion af enheder til produktion af nøglefærdige projekter.

- Nu sætter vi turbo på det arbejde, og vi er stolte over at kunne søsætte en ny designbaseret afdeling, Jönsson DesignLab, med to af landets førende og uafhængige indretningsarkitekter i spidsen for Jönsson Invent a/s.

Det er Frank Duelund, direktør og medejer i det 113 år gamle inventarfirma Jönsson Invent a/s, der tager hul på udviklingen af et nyt kapitel i firmaets historie - et kapitel, der over de kommende år skal positionere firmaet som førende dansk rådgiver med speciale i produktudvikling og individuelle helhedskoncepter for indretning inden for hotel- og erhvervsområdet.

- Marianne og Anne vil som designere og rådgivere i tæt samspil med vores dygtige produktionsteam og projektledere sætte fokus på design og indretning gennem åbne samarbejder med eksterne arkitekter, designere og bygherrer på tværs af fag og tradition.

- DesignLab kan fra dag ét imødekomme alle ønsker til professionel rådgivning i forbindelse med indretning, produktudvikling og design. Vi har kompetencerne til at udvikle helhedsorienterede indretningskoncepter, der præcis matcher den profil, den enkelte virksomhed ønsker, slutter Frank Duelund og pointerer, at alle hidtidige aktiviteter i Dynamo Studio A/S og Anne Krogh & Co ApS videreføres i den nye, tværgående designafdeling under ledelse af Anne Krogh og Marianne Fryland.

Rammetekst
Som led i overtagelse af Dynamo Studio A/S og Anne Krogh & Co ApS har Jönsson Invent a/s ansat indretningsarkitekter og designere MDD Anne Krogh og Marianne Fryland som ansvarlige for opbygning af en ny designafdeling, Jönsson DesignLab, som skal rådgive om udvikling af helhedsorienterede indretnings- og designkoncepter til danske erhvervsvirksomheder og hoteller i et tæt samarbejde med bygherre, arkitekter og designere.

Billedtekst: (foto af Anne Krogh, Marianne Fryland og Frank Duelund)
Direktør Frank Duelund byder velkommen til Anne Krogh og Marianne Fryland

Om Jönsson Invent a/s
Jönsson Invent a/s leverer inventarløsninger af høj kvalitet fra klassisk inventar til fremtidsrettede løsninger, som udvikles i dialog med arkitekter, bygherrer og designere. Virksomheden er en del af Engsø Gruppen, som er moderselskab for en række mindre og mellemstore entreprenør- og tømrermestervirksomheder samt andre brancherelaterede produktionsselskaber.

Relevant information

http://www.jonsson-designlab.com



Billeder


Pressekontakt


Firma

Engsø Gruppen A/S
Ellekær 14
2730 Herlev, Danmark

  +45 26 79 39 80
  +45 26 79 39 80

http://www.engsoe.dk

Modtag nyheder fra Engsø Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire