Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/06-11   -   Pressemeddelelse

Jönsson a/s holder rejsegilde i Nivå - Kransen går til tops over Islandshøjparken

VIBO Afdeling 101, Islandshøjparken/Nivå kunne sammen med Jönsson a/s torsdag den 9. juni holde rejsegilde på en omfattende byggeskaderenovering.
Sammen med repræsentanter fra Jönsson a/s, håndværkerne, JJW arkitekter og DOMUS arkitekter var rigtigt mange af Islandshøjparkens beboere mødt op for at fejre den fornyelse og forbedring af deres boliger, som de har set frem til længe.

De 13 boligblokke i Islandshøjparken er opført i 1975 i skønne, nordsjællandske omgivelser tæt ved Øresund. De var desværre opført i betonelementer og med fladt tag og med alle de skavanker, som den tids byggeri har. Afdelingen fremstod efterhånden noget nedslidt og bar præg af 'tidens tand', kuldebroer og fugtskader samt havde et stort energiforbrug. Men med renoveringen af Islandshøjparken er planen at oprette afdelingen og styrke hele bydelens karakter og ikke mindst sociale liv.

Med renoveringen får boligblokkene en markant hældning på taget og et hel nyt facadeudtryk i tegl og facadeplader med energivenlige termoruder og nye altanlukninger. Samtidigt bliver tagene og facaderne efterisoleret, og 90 badeværelser i gavllejlighederne bliver totalrenoveret. Vandinstallationerne udskiftes og de udendørs fællesarealer bliver løftet og opdateret med beplantning, legepladser, parkering og etablering af et 200m2 fælles aktivitetshus. En afledt effekt af renoveringen er en forventet varmebesparelse på 40%.

Et længe ventet projekt
- Det har været længe undervejs, konstaterede VIBOs direktør Kåre Vestermann i sin tale og forklarede den lange proces fra 2000 med urafstemninger og EU licitationer, som lå forud for, at opgaven med renoveringen og opdateringen af Islandshøjparken endelig kunne gives til Jönsson a/s i november 2009.
Både Kåre Vestermann og hans kollega John Christensen havde stor ros til Jönssons medarbejdere, som påbegyndte arbejdet med at etablere byggepladsen i marts sidste år. - Det har været en rigtigt hård vinter, men jeg er fuld af fortrøstning og kan følge processen. Det skrider rigtigt hurtigt frem nu, konstaterede Kåre Vestermann.

Også administrerende direktør hos Jönsson a/s Robert Mayer følger godt med i byggeriet.
- Islandshøjparken er en af Jönssons mest interessante byggesager, og vi er meget stolte af det, vi kan se, efterhånden som byggeriet skrider frem. Vi kan mærke beboernes glæde og interesse, og det er for os et tegn på, at resultatet er rigtigt godt. Vi var meget spændte på, hvordan det ville være at skulle ind i 384 lejligheder og forstyrre beboernes dagligdag. Men jeg må sige, at det er gået over al forventning. Vi har oplevet en utrolig imødekommenhed.
Ros til bygherre og medarbejdere

- Jeg vil også gerne rose VIBO meget for deres store samarbejdsvilje og konstruktive og professionelle adfærd. Det samme gælder DOMUS arkitekter og Wissenberg, som også har gjort et fremragende stykke arbejde og fulgt med i tingene heroppe og gjort vores dagligdag lettere.

Robert Mayer havde stor ros til sine medarbejdere. Det team, der er blevet samlet heroppe af Thomas (Normann, projektleder) og Mette (Vintersgaard Friis, byggeleder) går på arbejde for at levere den bedste kvalitet og tænker på deres kolleger og hjælper og passer på hinanden.

Robert Mayer sluttede af med at forære VIBO et gavekort til Jönssons søstervirksomhed i Engsø Gruppen - Jönsson Invent a/s - på en designerstol med tilhørende bord, som er tiltænkt ejendomsadministrationen, så Islandshøjparkens beboere alle kan få glæde af gaven, når de kommer på kontoret.

Renoveringen af Islandshøjparken, som udføres af Jönsson a/s i totalentreprise og i samarbejde med DOMUS arkitekter og Rådgivende Ingeniører Wissenberg, har en samlet entreprisesum på ca. 96,5 millioner og forventes færdig i december i år.

Yderligere information
Projektleder Thomas Normann, Jönsson a/s, tlf.: 2618 3951 eller e-mail tnp@jonsson.dk.

Om Jönsson a/s
Jönsson a/s blev etableret i 1898 som møbelsnedkeri og har siden udviklet sig til en af markedets førende entreprenørvirksomheder med stærke kompetencer inden for byggeri, inventar, service og projektstyring. Jönsson a/s er en del af Engsø Gruppen a/s, som i det seneste regnskabsår havde en omsætning på 736 mio. kr. og beskæftigede 367 medarbejdere.

Billedtekst

Billede 1: Administrerende direktør hos Jönsson a/s Robert Mayer med John Christensen fra VIBO Afdeling 1/Nivå.

Billede 2 og 3 - detaljer fra Islandshøjparken

Billede 4: Projektleder hos Jönsson a/s Thomas Normann med byggeleder Mette Vintersgaard Friis.

Relevant information

http://www.jonsson.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Engsø Gruppen A/S
Ellekær 14
2730 Herlev, Danmark

  +45 26 79 39 80
  +45 26 79 39 80

http://www.engsoe.dk

Modtag nyheder fra Engsø Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire