Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/09-11   -   Pressemeddelelse

Jönsson bygger 56 almene boliger i ny bydel i Måløv

Første spadestik er netop taget til 56 almene familieboliger, som Jönsson a/s opfører for Ballerup Ejendomsselskab i Måløv. Søfryd er en del af Ballerup Kommunes ambitiøse planer for Søndergård - en helt ny bydel i Måløv med bæredygtige og fremtidssikrede boliger i meget høj kvalitet.

Byggeriet Søfryd opføres for Ballerup Ejendomsselskab v/KAB, og første spadestik blev taget af formand for Ballerup Ejendomsselskab John Carstens, adm. direktør i KAB Jesper Nygård og Borgmester Ove Dalsgaard.

John Carstens udtrykte begejstring for, at det med en ændring i lokalplanen nu er muligt at bygge almene familieboliger i bydelen, som har perfekte trafikale forhold og beliggenhed.

- JJW har lavet en meget smuk løsning i tegl og skiffer. Det bliver et fantastisk lækkert sted at bo, som bliver apteret i en meget høj standard for en moderne almen bolig, og det mest væsentlige er, at vi er langt fremme i tiden rent energimæssigt.

Også Jesper Nygård roste projektets bæredygtighed. - Jeg er særligt glad for mit job, når vi har med boligselskaber at gøre, der som Ballerup Ejendomsselskab vægter det bæredygtige aspekt rigtigt højt og i den grad formår at tænke det ind i byggeriet. Her er fundet konkrete løsninger, som vi alle sammen tror på.

Borgmester Ove Dalsgaard glædede sig over at være med til at tage det første spadestik til Søfryd.

- De helt nye huse vil sætte deres præg på det her område både arkitektonisk og indholdsmæssigt men ikke mindst som bannerfører for bæredygtigt byggeri.
- Vi er altid meget ambitiøse i Ballerup Kommune og ikke bange for at stille nogle krav til fremtiden. De her huse skal stå her i 100 år, og det skal være noget ordentligt.

Klassisk arkitektur og fremsynet bæredygtighed

Søfryd opføres som to punkthuse og en længe i klassisk, modernistisk arkitektur og gode, holdbare materialer i form af skiffer og tegl i lys grå og sort. Projektet udføres som passivhusbebyggelse med solceller og radial jordvarme, optimeret klimaskærm og lejligheder med optimalt lysindfald.

Administrerende direktør i Jönsson a/s Robert Mayer var som altid glad for tanken om at være med til at skabe noget værdifuldt og holdbart.

- Der er noget særligt over første spadestik. Det er en stor glæde for os at vide, at vi de næste 15 måneder er med til at skabe værdi for de mennesker, som inden længe skal bo herude.

Projektet gennemføres af Jönsson a/s i totalentreprise og i samarbejde med JJW Arkitekter og Balslev A/S Rådgivende Ingeniører, og boligerne er klar til indflytning i starten af 2013.

Billedtekst
Første spadestik til den nye bebyggelse Søfryd i Måløv tages af Borgmester Ove Dalsgaard (til venstre), adm. direktør i KAB Jesper Nygård (i midten) og formand for Ballerup Ejendomsselskab John Carstens (til højre).

Om Jönsson a/s
Jönsson a/s blev etableret i 1898 som møbelsnedkeri og har siden udviklet sig til en af markedets førende entreprenørvirksomheder med stærke kompetencer inden for byggeri, inventar, service og projektstyring. Jönsson a/s er en del af Engsø Gruppen, som i det seneste regnskabsår havde en omsætning på 736 mio. kr. og beskæftigede 367 medarbejdere.
Se mere på www.jonsson.dk og www.engsoe.dk

Relevant information

http://www.jonsson.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Engsø Gruppen A/S
Ellekær 14
2730 Herlev, Danmark

  +45 26 79 39 80
  +45 26 79 39 80

http://www.engsoe.dk

Modtag nyheder fra Engsø Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire