Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/10-11   -   Pressemeddelelse

Jørgen Petersen & Co. ansætter ny tømrermester

Den Vejle-baserede tømrer- og entreprenørvirksomhed Jørgen Petersen & Co, som i år kan fejre 135- års jubilæum, har ansat tømrermester Anders Risgaard, som fremover vil have ansvaret for selskabets daglige drift.

Anders Risgaard, er 34 år gammel og uddannet tømrer samt bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole i Horsens. Han har tidligere været ansat hos bl.a. Hustømrerne og KPC-BYG i Århus, og har i de seneste 5 år drevet egen tømrer- og byggevirksomhed inden for udførelse af fag-, hoved- og totalentrepriser.

Om Jørgen Petersen & Co a/s
Jørgen Petersen & Co blev grundlagt af tømrermester Jørgen Petersen i Vejle i 1876. Siden har forskellige krafter drevet og udviklet virksomheden, som gennem sin lange historie har sat sit præg på Vejle og omegn både som arbejdsplads og med adskillige markante byggerier og renoveringer.

Tømrer- og snedkerarbejdet er stadig en stor og vigtigt del af Jørgen Petersen & Co, men med tiden er entreprisearbejde og byggestyring kommet til at fylde mere og mere.

Jørgen Petersen & Co beskæftiger i dag ca. 30 medarbejdere og har siden 2005 været en del af Engsø Gruppen a/s.

Om Engsø Gruppen a/s
Engsø Gruppen a/s er moderselskab for en landsdækkende række af mindre og mellemstore entreprenør- og tømrervirksomheder og andre brancherelaterede selskaber og er en stærk, landsdækkende nøglespiller inden for kerneområderne entreprenørvirksomhed, tømrer- og snedkervirksomhed, indretning, design og inventararbejder.

Selskaberne i Engsø Gruppen a/s er ligesom Jørgen Petersen & Co. alle karakteriseret ved en god og lang historik inden for deres kerneområder og drives efter samme opskrift på succes hvor ansvaret er bredt fordelt, og en del af aktiekapitalen er ejet af de ledende medarbejdere.
I alt beskæftiger Engsø Gruppen a/s ca. 400 medarbejdere og har en årlig omsætning i nærheden af 1 mia. kr.

Yderligere oplysninger
Tømrermester Anders Risgaard, tlf. 40 17 86 11 eller e-mail ari@jp-co.dk
Administrerende Direktør i Engsø Vest Morten Reher-Langberg, tlf. 21 67 07 07 eller e-mail mrl@engsoe.dk


Relevant information

http://www.engsoe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Engsø Gruppen A/S
Ellekær 14
2730 Herlev, Danmark

  +45 26 79 39 80
  +45 26 79 39 80

http://www.engsoe.dk

Modtag nyheder fra Engsø Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire