28/10-09
-
Pressemeddelelse
Enhedslisten Vejle vil arbejde for energispareskinner til samtlige skoler i Vejle kommune
Enhedslisten Vejles spidskandidat Flemming Leer Jakobsen deltog i en paneldebat på Bredsten skole igår aftes d. 27. oktober sammen med andre kandidater i Vejle kommune.
Han fik også en rundvisning på skolen & kunne ved selvsyn se flere computerskærme & printere, som stod tændte. Desværre har skolen ikke råd til selv at betale for energispareskinner, som vil kunne slukke for skærme & printere automatisk. Hvis Bredsten skole selv skulle betale for energispareskinner skal det tages fra andre vigtige ting på budgettet til brug for skolens virke.
Indkøb af energispareskinner til skoler i hele Vejle kommune
Enhedslisten Vejle vil derfor foreslå fællesindkøb af energispareskinner til samtlige Vejle kommunes skoler betalt af Vejle kommune. Besparelser på strøm mener Enhedslisten Vejle efterfølgende skal blive på de enkelte skoler til fordel for børnene.
Enhedslisten Vejle arbejder for de langsigtede mål som bedre & mere undervisning for børn i Vejle kommune. Alle skoler skal ligge over minimumstimetal for dansk, matematik. Enhedslisten Vejle arbejder også for maksimalt 20 elever i hver klasse. Andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse skal også op fra 84,4% idag til 95 procent. Det skal bl.a. ske ved at samtlige børn af forældre på overførselsindkomst & tidligere anbragte børn får adgang til gratis fritidsaktiviteter i hele Vejle kommune. Børn skal have den billigste offentlige transport til & fra betalt af kommunen. Det gælder også for børn, der flyttet fra oplandet til Vejle by. På den måde kan de stadigvæk have social kontakt med deres tidligere klassekamerater.
Relevant information
http://vejle.enhedslisten.dk