Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/08-11   -   Pressemeddelelse

Eniro og DHF indgår strategisk reklamealliance

Dansk Håndbold Forbund og Eniro Danmark indgår strategisk samarbejde om Forbundets website DHF.dk. Aftalen indebærer, at Eniro fremover skal stå for salg af webannoncer og sponserede links på DHF.dk, så Forbundet kan udnytte de store kommercielle muligheder på websitet.

"Vores dialog med Eniro omkring mulighederne for et strategisk samarbejde har overbevist os om, at vi indleder et samarbejde med én af de mest professionelle og troværdige aktører på markedet. Deres erfaring og stærke netværk blandt bureauerne skal sikre, at vi får mest muligt ud af vores kommercielle websites potentiale. Samarbejdet skal realisere DHF's ambitioner om at bruge nettet til endnu mere profilering og community-skabelse omkring håndbolden," siger DHF's kommercielle chef, Anne Grandt.

Eniro Danmark varetager i forvejen annoncesalg for andre store sites som Boligsiden.dk og Komogvind.dk samt Eniros egne sites som Krak.dk og Eniro.dk. Med DHF.dk får Eniro yderligere adgang til en skarpt defineret målgruppe, som giver annoncørerne en mulighed for at profilere sig over for helt bestemte grupper af brugere.

"Brugerne af DHF.dk er danskere med stor interesse og hjerte for sport. Med den viden kan vi tilbyde vores kunder at annoncere målrettet, og det er baggrunden for, at vi er meget glade for at have føjet DHF.dk til vores portefølje, samt at vi aktivt opsøger partnerskaber med flere sites. Det er vigtigt for os at have adgang til forskellige brugergrupper, fordi vi ønsker at tilbyde vores kunder en meget præcis demografisk profilering og mulighed for at købe adfærdsbestemt annoncering," siger salgsdirektør José Olsen fra Eniro Danmark.

Eniros erfaringer med at drive annoncesalg i partnerskab med andre sites har også været en væsentlig grund til, at DHF har valgt netop denne alliance.

"Det har været vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, som ikke blot betragter DHF.dk som endnu et site, man sælger annoncering engros til. Vi har tværtimod ønsket at alliere os med en partner, som forstår og agerer efter, at DHF har store ambitioner for DHF.dk. Det vil naturligvis påvirke de rammer, vi kan stille til rådighed for annoncørerne. På det punkt er vi overbevist om, at Eniros erfaringer med andre samarbejdspartnere vil komme os til gode," siger Anne Grandt.

Når håndboldturneringerne kører fra september til maj, har DHF.dk i gennemsnit 275.000 unikke besøgende med helt op til 1.000.000 besøg hver måned. Eniro vurderer derfor, at selskabets annoncenetværk med DHF.dk i porteføljen vil nå ud til mere end 60 pct. af de danske internetbrugere.

For mere information:
Eniro Danmark: Kristoffer Apollo, communication manager, tlf. 27 90 31 02.

Dansk Håndbold Forbund: Anne Grandt, kommerciel chef, tlf. 20 93 16 10.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros medier forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer.

Eniro har 3.700 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 350 ansatte.

Relevant information

http://www.eniro.dk


Pressekontakt


Firma

Eniro Danmark A/S
Sydmarken 44 A
2860 Søborg , Danmark

  88 38 39 46
  28 45 46 13

http://www.eniro.dk

Modtag nyheder fra Eniro Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater