31/03-14
-
Pressemeddelelse
PR-bureau skaber arbejdspladser i Aarhus
Efter 15 år i Kolding flytter PR-virksomheden Epicent nu til Aarhus, hvor firmaet får til huse i INCUBA Science Park på Katrinebjerg - nærmere betegnet på øverste etage i bygning 1. Her har virksomheden allerede skabt de første nye jobs.
- Vi flytter først og fremmest for at opnå et bedre grundlag for rekruttering. I Aarhus er der et fantastisk fagligt miljø inden for journalistik med adgang til masser af dygtige og erfarne fagfolk. Det bliver en kæmpe fordel i de kommende år, hvor vi forventer at skabe en række nye arbejdspladser, siger Rasmus Lund-Petersen, bestyrelsesformand i Epicent Kommunikation A/S.
Han oplyser, at Epicent allerede på nuværende tidspunkt har udvidet med to nye journalister, der får base på kontoret i Aarhus. Dermed bidrager PR-bureauet fra starten til jobskabelse i Aarhus.
Tættere på kunderne
Bestyrelsesformanden lægger desuden vægt på, at Epicent med base i Aarhus kommer tættere på mange af sine kunder.
- Selvom vi er landsdækkende, er koncentrationen af aktiviteter særlig stor i Østjylland. Med kontor i Aarhus kommer vi derfor tættere på mange af vores klienter og samarbejdspartnere. Samtidig kan vi i kraft af vores fortsatte tilstedeværelse i Odense opretholde samme serviceniveau som hidtil for kunderne i Syddanmark, fastslår Rasmus Lund-Petersen.
Relevant information
http://www.epicent.dk
Pressekontakt
Christian Fink
PR Kontakt
+45 70 20 89 00
+45 20 94 84 74
Firma
Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12E, Egå, Danmark
DK-8250 Egå,
Danmark
+45 70 20 89 00
http://www.epc.as