01/04-14
-
Pressemeddelelse
Ny PR-konsulent til Epicent
Dennis Christensen er ansat i en nyoprettet stilling som PR-konsulent hos Epicent Kommunikation A/S.
Dennis Christensen er 28 år og uddannet journalist. Han bor i Støvring og bliver tilknyttet Epicents kontor i Aarhus. Det er meningen, at han primært skal varetage presseopgaver for kommunikationsbureauets kunder. Dennis har erfaring med en række forskellige stofområder - herunder erhvervs- og finansstof - og får ansvaret for en stor del af Epicents kontakt til pressen.
Han har tidligere været ansat hos Spar Nord i en stilling som kommunikationsmedarbejder, og uddannelsesmæssigt har han en akademisk og kommunikationsfaglig baggrund, der gør ham i stand til at løse PR-opgaver strategisk og med et kommercielt sigte.
Dennis Christensen har også teoretisk og praktisk erfaring med sociale medier og de muligheder, de giver for kommercielle virksomheder. Blandt andet har han stor indsigt i de synergier, man kan hente ved at integrere sociale medier i den overordnede mediestrategi.
Pressekontakt
Christian Fink
PR Kontakt
+45 70 20 89 00
+45 20 94 84 74
Firma
Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12E, Egå, Danmark
DK-8250 Egå,
Danmark
+45 70 20 89 00
http://www.epc.as