16/12-09
-
Pressemeddelelse
Suppler din PRINCE2® uddannelse med en IPMA certificering
Parterne bag PRINCE2® og IPMA har indledt et samarbejde, som gør det lettere for dig at supplere din PRINCE2® eksamen med en IPMA certificering. Samarbejdet har sat fokus på forskelle og ligheder samt de områder, hvor certificeringerne supplerer og forstærker hinanden. I en hensigtserklæring erklærer de to organisationer at støtte og anerkende hinanden.
En IPMA certificering fokuserer på 3 områder:
1. Metodeanvendelse
2. Ledelsesadfærd
3. Erfaringsanvendelse
En PRINCE2® eksamen giver den bedste dokumentation for dit kendskab til og forståelse af metode-anvendelse, medens IPMA giver den bedste dokumentation for viden og hensigtsmæssig anvendelse af ledelses- og kommunikationsadfærd i projektlederrollen. Desuden dokumenterer en IPMA certificering på niveau C og B din praktiske erfaring med projektledelse. Kombinationen af en PRINCE2® og en IPMA certificering er en særdeles stærk kombination, der dokumenterer såvel dybden som bredden i din projektledelsesmæssige viden og kunnen. For at kunne supplere din PRINCE2® certificering med en IPMA certificering skal du udbygge din værktøjskasse på lederadfærds- og kommunikationsområdet i forhold til kravene til PRINCE2® eksamen.
Den nemmeste måde at opnå de nødvendige kompetencer på ledelses- og kommunikationsområdet er at deltage på et kursus, der kobler PRINCE2® s metodeanvendelse med ledelses- og kommunikationsadfærd. Hermed får du et unikt udgangspunkt for at kunne skabe endnu bedre resultater i dine projekter, og et godt udgangspunkt for at kunne supplere din PRINCE2® med en IPMA certificering. EPM Group udbyder et sådant kursus. Se her.
Hvis du i forvejen har en solid teoretisk og praktisk viden indenfor ledelse og kommunikation, kan du gennem et 1 dags IPMA certificeringskursus få koblet din viden og erfaring til IPMA kravene. Du kan også, hvis din viden blot skal opdateres på nogle enkelte punkter, vælge personlig coaching. Se www.prince2-ipma.dk.
Hvis du i første omgang blot ønsker yderligere information og afklaring af, hvad der skal til for, at du kan få suppleret din PRINCE2® med en IPMA certificering, har du mulighed for at deltage på et gratis formiddagsmøde om emnet hos EPM Group. Se www.formiddagsmoeder.dk.
OM PRINCE2:
PRINCE2 er en vital projektledelsesmetode for enhver organisation, som ønsker øget produktivitet og effektive forretningsmæssige resultater. PRINCE2 anvendes af et meget stort antal organisationer, private som offentlige, i flere end 150 lande, og anvendelsen er fortsat stigende. PRINCE2 er anerkendt som den førende projektledelsesmetode, og antallet af personer, som bliver uddannet i PRINCE2, stiger med 20 % om året. Også i Danmark har PRINCE2 stor udbredelse, såvel i den offentlige som den private sektor.
OM IPMA:
IPMA (International Project Management Association) er den europæiske paraplyorganisation, der står bag nogle standarder og retningslinier for projektledelse i relation til erfaring, metodeviden og adfærd. IPMA handler primært om at udvise en ledelsesadfærd, der passer til et projekt og en situation, at kunne anvende metoder, fx PRINCE2, for projektledelse ved at bruge sin viden og erfaring herom, og at lære af igangværende projekter og anvende den indhøstede erfaring ved fremtidige projekter. IPMA certificering kan opnås på fire niveauer, A, B, C og D, hvor A er det højeste.
OM APMG:
The APM Group (APMG) akkrediterer på vegne af Office of Government en række OGC services, fx PRINCE2.
OM EPM GROUP:
EPM Group leverer konsulentydelser og undervisning inden for program-, portefølje- og projektledelse. Udgangspunktet er kundernes forretningsmæssige situation og behov. Fundamentet er de internationalt anerkendte metoder PRINCE2® (projektledelse) og MSP™ (programledelse) samt egenud-viklede metoder for forandringsledelse. Konsulentydelserne spænder fra rådgivning til interimledelse. EPM Group tilbyder undervisning i PRINCE2 og MSP både rettet mod program- og projektledere såvel som virksomhedens ledelsesgruppe. EPM Group er af APM Group Ltd., der varetager rettigheder vedrørende PRINCE2®, godkendt som akkrediteret trænings organisation (ATO).
FLERE INFORMATIONER:
EPM Group ApS
www.EPMGroup.dk
Partner Lars Ringhus, tlf. 70 22 15 84
Partner John Hunderup, tlf. 70 22 15 76
PRINCE2® is a Registered Trade Mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries
Relevant information
http://www.epmgroup.dk
Firma
EPM Group ApS
Sømandshvile Park 19
2960 Rungsted Kyst,
Danmark
+45 70 22 15 70
+45 40 82 75 02
http://www.epmgroup.dk