Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-09   -   Pressemeddelelse

Renoveringspuljen lukker for ansøgninger

Der lukkes nu for ansøgninger til renoveringspuljen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget 117.000 ansøgninger, og dermed er puljens rammebeløb på 1,5 mia. kr. nået. Ansøgningerne forventes behandlet ved udgangen af juni måned. Ordningen sætter gang i byggeprojekter for 5 mia. kr.
Siden renoveringspuljen åbnede for ansøgninger tirsdag d. 14. april har interessen været stor. Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget ca. 117.000 ansøgninger om tilskud, og styrelsen vurderer, at de 1,5 mia. kr. i puljen bruges op med de nu indsendte ansøgninger.

Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen:
- Da puljen åbnede, var interessen for at søge meget stor. Alene den første dag modtog vi ca. 75.000 ansøgninger. I de sidste uger har vi kun modtaget få hundrede ansøgninger dagligt. Det betyder, at langt de fleste, som vil lave boligforbedringer med tilskud, har haft mulighed for at komme i betragtning. Både dem, der søgte elektronisk, og dem, der indsendte en trykt ansøgning

- Vi regner med, at alle, der har indsendt en fyldestgørende ansøgning, får tilsagn fra os med udgangen af juni måned. Der er fejl eller manglende oplysninger i ca. 30 % af ansøgningerne, og her kontakter vi ansøgeren. Det betyder længere sagsbehandlingstid, men alle hører fra os inden sommerferien.
Der er sat ekstra ressourcer ind for at få behandlet ansøgningerne hurtigt. Antallet af sagsbehandlere er oppe på 95, og vi har nu behandlet ca. en tredjedel af ansøgningerne. Medarbejderne behandler p.t. knap 3.000 sager dagligt - og tempoet stiger stadig.

De første byggeprojekter er allerede gennemført. Det betyder, at håndværkerne er begyndt at indsende betalingsanmodninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det sker elektronisk på www.boligforbedringer.dk. Anmodningerne behandles straks.
Der gives i gennemsnit 14.000 kr. i tilskud pr. ansøgning. Med de 1,5 mia. kr. i renoveringspuljen kan der sættes gang i nye projekter for mindst 5 mia. kr.

Relevant information

http://www.ebst.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø , Danmark

  35 46 66 60

http://www.ebst.dk

Modtag nyheder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater