20/11-09
-
Pressemeddelelse
Også turister på Bornholm uden for sæsonen
Destination Bornholm har efter indstilling fra Bornholms Vækstforum fået 1,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond til events, der kan tiltrække turister til Bornholm - også uden for sæsonen
Bliv ikke overrasket, hvis Bornholm i løbet af de næste 2 år bliver økologisk ø, jule ø eller en begavet ø. Det er et led i Destination Bornholms arbejde med at afprøve forskellige events og temaforløb, som skal afdække, hvordan det er muligt at tiltrække turister også uden for hovedsæsonen. På den måde forventes projektet at skabe fornyelse og udvikling i det bornholmske turismeerhverv.
Projektleder Susanne Sachs fra Destination Bornholm:
- Med projektet skal vi afprøve og finde frem til de forløb eller events, som kan tiltrække turister uden for sæsonen, og som samtidig er økonomisk rentable for de virksomheder, forretninger eller organisationer, som har arrangeret dem.
Sammen med en række samarbejdspartnere vil projektet i en periode på 2 år og over to sæsoner udvikle, afprøve og evaluere minimum 6 og maksimum 12 temaforløb eller events. Et temaforløb kan strække sig over en periode på 2-3 dage til 2-3 uger mens en event typisk vil vare en til to dage. Et temaforløb eller en event skal afprøves uden for den klassiske turismehovedsæson, altså uden for perioden 1. juli til 31. august.
Projektet "Udvikling af nye tema- eller eventbaserede turismeprodukter" har modtaget cirka 1,3 mio. kr. fra EU's regionalfond.
Kontaktperson:
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Lone Rosen, tlf. 3546 6426
Destination Bornholm, Susanne Sachs. Tlf. 5693 9341
Relevant information
http://www.ebst.dk
Firma
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø ,
Danmark
35 46 66 60
http://www.ebst.dk