Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-10   -   Pressemeddelelse

1,5 mio. kr. fra EU til fiskespiseri

Nu skal der kunne købes sund fisk i forlystelsesparker, i gadekøkkener, på de nordjyske turistattraktioner og sågar under transporten dertil. Aalborg Universitet har efter indstilling fra vækstforum i Nordjylland fået 1,5 mio. kr. fra EU's Regionalfond til projektet "Nordjyske Fisk med Oplevelse"

Projektet "Nordjyske Fisk med Oplevelse" vil forbedre rammerne og styrke væksten for små og mellemstore virksomheder, der arbejder med fisk.

Aalborg Universitet, lektor Anna Marie Fisker:

- Vi vil give det nordjyske fiskerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan specialisere sig og lave radikal innovation inden for markedsføring, markeds- og produktudvikling af fiskeprodukter.

På trods af kostanbefalinger om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, er det i dag de færreste steder, at det er muligt at købe et let, billigt, hurtigt og sundt måltid med fisk. "Nordjyske Fisk med Oplevelse" vil derfor arbejde på at finde frem til fiskeretter, der både kan spises på gaden, og som er nemme og hurtige at tage med.

Deltagerne i projektet skal gennem workshops- og seminarer finde frem til uudnyttede markeder inden for blandt andet nordjyske turistattraktioner, gadekøkkener men ønskeligt også i dansk togservice og stationskiosker og fødevareservice under sejltransport.

Projektet skal medvirke til at sikre en stærk og samlet nordjysk fødevareklynge ved strategisk og erhvervsorienteret at investere i ny forskningsbaseret viden inden for design, gastromi og oplevelser.

Kontakt:
Erhvervs- og Byggestyrelsen, specialkonsulent Lone Rosen, tlf. 3546 6426
Aalborg Universitet, Projektleder Anna Maria Fisker, tlf. 9940 9911

Relevant information

http://www.ebst.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø , Danmark

  35 46 66 60

http://www.ebst.dk

Modtag nyheder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater