02/07-10
-
Pressemeddelelse
Med 2,4 mio. kr. fra EU indtager Poseidon verdenshavene
Floating Power Plant A/S har efter indstilling fra Vækstforum Sjælland fået 2,4 mio. kr. fra EU's Regionalfond til at få bølge- og vindkraftværket Poseidon 37 til at omdanne bevægelser til elektricitet, så energi af både bølger og vind kan blive solgt over hele verdenen.
Det 350 tons tunge bølgekraftværk Poseidon 37 har allerede været i vandet og er begyndt at producere strøm. Nu gælder det med støtte fra EU's Regionalfond om at udvikle og teste en anden måde at konvertere Poseidons bevægelser til elektricitet og reducere tabet af energi, når bølgeenergien skal omsættes til strøm.
Projektleder Anders Køhler, Floating Power Plant A/S:
- Vi får mange henvendelser fra hele verden, som gerne vil høre mere om Poseidon og mulighederne med den ny teknologi. Selvom vi måske ikke kommer til at producere kraftværker i Nakskov, vil der stadig være videnarbejdspladser i at udvikle teknologien og uddanne de mennesker som skal bygge og betjene bølge- og vindkraftværker.
Floating Power Plant A/S er et dansk selskab, der udvikler teknologi til offshore-.udvinding af bølge- og vindenergi. Selskabets hovedaktiv er det patenterede hybridanlæg Poseidon, en flydende platform, der på åbent hav udvinder energi af både bølger og vind.
I 2004 startede Floating Power Plant A/S udviklingen af et dansk bølge- og vindkraftværk. Demonstrationsanlægget Poseidon 37 er bygget i Nakskov og afprøvet nord for Onsevig. Poseidon er både et bølgekraftværk og fungerer samtidig som et fundament for havvindmøller.
Kontaktpersoner:
Floating Power Plant A/S, Anders Køhler, tlf. 2625 6328
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Katrine Solvang, tlf. 3546 6411
Fakta om EU's strukturfonde - Regional- og Socialfonden
Danmark modtager i perioden 2007-2013 3,5 milliard kr. fra EU's strukturfonde. Halvdelen af midlerne kommer fra Socialfonden og halvdelen fra Regionalfonden.
Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.
I perioden 2007-13 er der under regionalfondsprogrammet 1,825 milliard kroner til rådighed til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det sker ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelse af ny teknologi.
Relevant information
http://www.ebst.dk
Firma
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø ,
Danmark
35 46 66 60
http://www.ebst.dk