06/09-10
-
Pressemeddelelse
9,3 mio. kr. fra EU til dét ingen har fundet på
Opfindelsen af et nyt sårplejeprodukt vil måske se anderledes ud og nå et større marked, hvis DTU, en fransk læge eller en amerikansk sygeplejerske blev taget med på råd. Medico Innovation i Lyngby har efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden fået 9,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond til at skabe optimale rammer for innovationssamarbejde mellem forskere, sundhedsfagligt personale og virksomheder
Medico Innovation er en ny klynge, der skal styrke Danmarks innovationsevne inden for medtechsektoren gennem øget samarbejde mellem sundhedssektoren, universiteter og medico virksomheder.
Medico Innovation, Director Martin Stenfeldt:
"Danmark har en betydelig erhvervsmæssig styrkeposition inden for medicoindustrien, men oplever hård konkurrence fra medtech virksomheder i blandt andet Tyskland, USA og Japan. I projektet er vi inspireret af succesfulde udenlandske klynger, og vi vil skabe de mest optimale rammer for innovation i et samspil mellem forskere, brugere og virksomheder.
Flere studier viser, at virksomheder i klynger opnår øget innovation, højere produktivitet, flere patenter, tættere forbindelse mellem forskning og erhvervsliv og kortere vej fra idé til marked.
Klyngens overordnede formål er at skabe vækst. Projektet vil gennem innovation fostre nye virksomheder og øge brug af innovation i små og mellemstore virksomheder. Samspil mellem forskning, industri og brugere samt fokus på innovationskulturen vil på sigt sikre Danmark et højere vidensniveau. Det vil også gavne de større medicovirksomheder.
Medico Innovation vil stå bag offentlige-private innovationsamarbejder, faglige netværk og kompetenceudvikle og skabe internationale relationer. Projektet er femårigt og modtager støtte fra Medico Industrien, DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Region Hovedstaden og EU's regionalfond.
Kontaktpersoner:
Medico Innovation, Martin Stenfeldt, tlf. 2810 4149
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Katrine Solvang, tlf. 3546 6411
Relevant information
http://www.ebst.dk
Firma
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø ,
Danmark
35 46 66 60
http://www.ebst.dk