30/09-10
-
Pressemeddelelse
Sjællandske iværksættere vokser med 13.3 mio. fra EU
Projektet "Etablering af Vækstfabrikker" får 13,3 mio, kr. fra EU's Regionalfond til at sikre, at flere iværksættervirksomheder overlever, vokser og udnytter deres potentiale optimalt
Ny undersøgelse fra George Mason-universitetet viser, at Danmark er et af de bedste steder at starte egen virksomhed. Nu gælder det om at få virksomhederne til at vokse sig store. Det bliver nu lettere på Sjælland, hvor projektet "Etablering af Vækstfabrikker" vil sikre, at flere iværksættervirksomheder overlever, vokser og udnytter deres potentiale optimalt.
Væksthus Sjælland, udviklingschef Julie Pi:
- Vi vil med Vækstfabrikkerne skabe et godt vækstfremmende miljø, som kan hjælpe iværksættere og mindre virksomheder i regionen og dermed sikre, at flere virksomheder overlever, vokser og udnytter deres potentiale optimalt.
Iværksættervirksomhederne kan sidde i en af regionens 9 nye Vækstfabrikker i 1 ½ til 3 år og vil i den periode deltage i et obligatorisk, men skræddersyet og fleksibelt vækstforløb og individuelle mentorforløb. Det er Væksthus Sjællands konsulenter, som vækstkortlægger virksomhederne i Vækstfabrikkerne og selve uddannelsesforløbet udarbejdes i samarbejde med RUC - RUC Innovation.
Vækstfabrikkerne etableres i tæt samarbejde med de lokale erhvervsråd og tager udgangspunkt i de lokale erhvervsmæssige styrker. Vækstfabrikkerne kan derfor tematiseres, så de styrker for eksempel en naturlig opstået klynge inden for IT, cleantech, kunst eller kultur.
Projektet er et partnerskab mellem Væksthus Sjælland og sjællandske kommuner og lokale erhvervsråd.
'Etablering af Vækstfabrikker' er støttet med 13,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond.
Kontaktperson:
Væksthus Sjælland, Julie Pi, tlf. 4199 9802
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Katrine Solvang, tlf. 3546 6411
Fakta om EU's strukturfonde - Regional- og Socialfonden
Danmark modtager i perioden 2007-2013 3,5 milliard kr. fra EU's strukturfonde. Halvdelen af midlerne kommer fra Socialfonden og halvdelen fra Regionalfonden.
Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.
I perioden 2007-13 er der under regionalfondsprogrammet 1,825 milliard kroner til rådighed til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det sker ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelse af ny teknologi.
Relevant information
http://www.ebst.dk
Firma
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø ,
Danmark
35 46 66 60
http://www.ebst.dk