Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/11-10   -   Pressemeddelelse

38 mio. kr. til spin-off virksomheder

Eksisterende virksomheder skal skabe nye vækstvirksomheder gennem spin-off. Ny landsdækkende indsats hjælper en række danske virksomheder med at danne minimum 30 nye vækstsucceser inden for tre år.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

- Nye virksomheder - især nye vækstvirksomheder - er helt afgørende for at skabe nye job og vækst i Danmark. Det viser sig, at succesraten er høj ved at skabe nye virksomheder med udgangspunkt i eksisterende virksomheder - det såkaldte spin-off.

I foråret 2010 viste Danmarks Vækstråd gennem danske og internationale analyser at spin-off virksomheder klarer sig bedre end andre opstartsvirksomheder. En undersøgelse lavet af Rockwool Fonden viser desuden, at spin-off virksomheder har 23 % større sandsynlighed for at blive til en vækstvirksomhed end andre opstartsvirksomheder.

Formand for Danmarks Vækstråd Lars Nørby Johansen:

- Ved spin-off er der nemlig langt større sandsynlighed for at udvikle stærke vækstiværksættere. Derfor skal andelen af større, danske virksomheder, der arbejder strategisk med spin-off, øges.

På den baggrund har Danmarks Vækstråd nu godkendt igangsættelsen af projektet "Accelerace Spin-off", der skal etablere et spin-off-center i både Øst- og Vestdanmark. Bag aktiviteterne står et meget bredt samarbejde af de væsentligste aktører i erhvervs- og innovationsfremmeindsatsen. Gennem dialog med mere end 500 virksomheder skal kulturen og systematikken for at arbejde med spin-offs styrkes. Målet er minimum 30 nye spin-off virksomheder over 3 år plus en langsigtet kulturændring.

Projektet har et samlet budget på 38 mio.kr.

Kontakt:
Kommunikationschef i Erhvervs- og Byggestyrelsen Ulla Jacobsen, uj@ebst.dk, tlf. 20 75 78 09
Symbion A/S, Adm.dir. Peter Torstensen, torstensen@remove-this.symbion.dk, tlf. 39 17 99 93

---

Fakta om ny Spin-off indsats

Indsatsen vil skabe flere vækstvirksomheder i Danmark gennem spin-off fra eksisterende virksomheder og ambitionen er blandt andet at:

- Skabe mindst 30 spin-offs på tre år
- Etablere to spin-off centre, i henholdsvis øst og vest Danmark
- Styrke kulturen og systematikken for at arbejde med spin-off og nye idéer i mere end 500 virksomheder
- Bevillingen på 38 mio. kr. dækker centrets tre første leveår og en del af projektet bliver at udvikle en forretningsmodel for programmets fortsættelse.

Om spin-off virksomheder:

Rockwool Fonden har lavet en undersøgelse som viser at:

- Spin-offs har 23 % større sandsynlighed for at blive til vækstvirksomheder end andre opstartsvirksomheder.
- Spin-offs har en højere overlevelsesrate og flere ansatte efter 5 år end andre opstartsvirksomheder
- Spin-off entrepreneurer er bedre til at ansætte de rigtige personer til at trække på sit netværk og til at rejse venturekapital
- Spin-offs er mere innovative og mere fleksible end andre opstartsvirksomheder.

Om Danmarks Vækstråd

Det er Danmarks Vækstråds opfattelse, at der i det etablerede erhvervsliv findes ideer, kompetencer og ressourcer, som i langt højere grad end i dag kan bringes i spil i udviklingen af højproduktive vækstvirksomheder. På baggrund af rapporten "Flere vækstiværksættere" anbefaler Danmarks Vækstråd derfor flere spin-offs, flere partnerskaber, mere entreprenørielle universiteter og flere udenlandske iværksættere.

Læs mere på hjemmesiden http://www.danmarksvaekstraad.dk


Projektets økonomi

Midlerne kommer fra EU's regionalfond (19 mio.kr.), staten (9 mio.kr.), regionale udviklingsmidler (8 mio. kr.) og virksomheders egenfinansiering (2 mio.kr.). Efter høring af Danmarks Vækstråd har Erhvervs- og Byggestyrelsen udvalgt projektet, der dermed får støtte fra den såkaldte konkurrenceudsatte pulje, som er en del af EU's strukturfondsmidler.


Om aktørerne bag

- Et konsortium bestående af de fem Væksthuse i Danmark, Scion DTU og Symbion vil i samarbejde med CAT, Østjysk Innovation, DTU-Symbion Innovation, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og CBS skabe flere vækstvirksomheder i Danmark gennem spin-off fra eksisterende virksomheder.


Om Den konkurenceudsatte pulje (KUP)

- Den konkurrenceudsatte pulje (KUP) er en del af den samlede danske EU strukturfondsindsats, og det er i forbindelse med den politiske aftale om den regionale fordeling af strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013 besluttet, at 10 % af midlerne (ca. 49 mio. kr. i 2007-priser) årligt fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence.

- Strukturfondene, herunder den konkurrenceudsatte pulje, skal bidrage til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark. Danmarks Vækstråd udvælger og udbyder årligt temaer for puljen, der afspejler aktuelle erhvervspolitiske udfordringer.

Relevant information

http://www.danmarksvaekstraad.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø , Danmark

  35 46 66 60

http://www.ebst.dk

Modtag nyheder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater