Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/04-11   -   Pressemeddelelse

Spis syddansk for 5,8 mio. kr. fra EU

Syddanske fødevarer finder vej til de danske spiseborde efter Væksthus Syddanmark har fået 5,8 mio. kr. fra EU's Regionalfond til at skabe vækst i syddanske fødevarevirksomheder.

Syddansk Vækstforum får 5,8 mio. kr. til en ny fødevareklynge. I klyngen skal der udvikles nye måltidskoncepter, findes alternative måder at sælge måltidskoncepter på og skabes idéer til nye forretningsmodeller. Det er tanken, at den udvikling skal ske ved at sætte regionens meget forskellige fødevarevirksomheder sammen, så de i fællesskab kan finde på nye veje at gå.

Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst:
- Vi har mange dygtige små- og mellemstore fødevarevirksomheder i Syddanmark, som vil kunne have stor glæde af at vokse gennem samarbejde og fælles forretningsudvikling. Virksomhedernes vækst vil være til glæde for hele Syddanmark i form af blandt andet nye arbejdspladser.

Det forventes, at mellem 30-50 virksomheder fra Region Syddanmark vil deltage i fødevareklyngen og blandt dem, er der flere deltagere fra regionens yderområder, hvor der er brug for øget vækst og beskæftigelse.

Væksthus Syddanmark, udviklingschef Mette Thybo
- I de kommende år forventes en vækst på 8 % i de virksomheder, der deltager i netværket. Mange af virksomhederne ligger i yderområderne og her betyder en eller to nye arbejdspladser ekstra meget for lokalområdet.

Projektet vil også udvikle en forretningsplan for foodservice- og cateringområdet blandt andet med en velkomstpakke til turister i sommerhusene med et udvalg af måltidskoncepter fra regionens fødevarevirksomheder.

Kontaktperson:
Regionsrådformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst, tlf. 4032 5210
Væksthus Syddanmark, Mette Thybo, tlf. 25505312
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Katrine Solvang, tlf. 3546 6411


Fakta om EU's strukturfonde - Regional- og Socialfonden
Danmark modtager i perioden 2007-2013 3,5 milliard kr. fra EU's strukturfonde. Halvdelen af midlerne kommer fra Socialfonden og halvdelen fra Regionalfonden.

Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.

I perioden 2007-13 er der under regionalfondsprogrammet 1,825 milliard kroner til rådighed til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det sker ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelse af ny teknologi.

Relevant information

http://www.ebst.dk


Pressekontakt


Firma

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17
2100 København Ø , Danmark

  35 46 66 60

http://www.ebst.dk

Modtag nyheder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater