Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/09-16   -   Pressemeddelelse

Troels Lund støtter op om dansk maritimt fremstød ved messe i Hamborg

Erhvervs- og vækstministeren besøger tirsdag d. 6. september verdens største maritime messe, SMM Hamburg, for at støtte op om de deltagende danske udstyrsproducenter og fremme danske maritime erhvervsinteresser på det globale marked.

Det Blå Danmark står for næsten en fjerdedel af den samlede danske eksport, og det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen i Danmark, at der kontinuerligt arbejdes for at fastholde Danmarks styrkeposition på det maritime område.

Derfor rejser erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen nu til Hamborg for at støtte op om de danske maritime virksomheder på den maritime messe SMM 2016.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"I skibsbygningsindustrien er der stor efterspørgsel på højere effektivitet, grønne løsninger og avanceret digital teknologi, og her har de danske maritime virksomheder og forskningsinstitutioner rigtigt meget at byde på.

Messen er en god mulighed for internationalt at vise, hvordan danske maritime virksomheder er på forkant, når det gælder om at skabe effektive og grønne løsninger af høj kvalitet. Det er mit håb, at min deltagelse kan hjælpe med at åbne døre, som måske kan føre til, at der kommer flere nye ordrer til de danske maritime virksomheder."

På messen vil flere end 100 danske virksomheder vise deres produkter og løsninger frem, og efter åbningen af den danske pavillon vil ministeren besøge nogle af de deltagende danske virksomheder.

Tirsdag eftermiddag vil ministeren besøge nogle af de udenlandske selskaber på messen, som allerede samarbejder med danske maritime virksomheder. Blandt andet besøger han skibsværfterne Meyer Werft og Fincantieri S.p.A., som er blandt de førende inden for krydstogtskibsbygning - en voksende industri med stort potentiale for danske udstyrsproducenter.

Endvidere mødes ministeren med China State Shipbuilding Corporation i håbet om at åbne nye muligheder for dansk-kinesiske maritime samarbejder.

Pressekontakt

Sara Ringgaard Price
Presserådgiver
  91 39 94 07

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater