17/10-16
-
Pressemeddelelse
Markedsmodningsfonden uddeler 40 mio. kr. til innovative forretningsidéer
18 innovative forretningsidéer og projekter får nu et økonomisk rygstød på 40 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at komme hurtigere på markedet og skabe ny vækst.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"Danmark har brug for, at mange små og mellemstore virksomheder får innovative produkter succesfuldt på markedet. Derfor er det glædeligt, at Markedmodningsfonden nu kan give 40 mio. kr. til 18 projekter og virksomheder. Jeg ser frem til at følge udviklingen, og at investeringerne er med til at bringe Danmark i vækst."
Blandt de mange projekter er fx ny teknologi, som kan diagnosticere dengue-feber og på sigt måske kan diagnosticere andre myggebårne vira, fx zika-virus. Et andet projekt omhandler test af mobile, oppustelige oversvømmelsesbarrierer, der - som alternativ til bl.a. sandsække - skal forhindre eller minimere skader i forbindelse med oversvømmelser.
Formand for Markedsmodningsfonden Carsten With Thygesen:
"Tilsagnene til de 18 projekter viser, hvor bredt Markedsmodningsfonden spænder. Det er nye innovative produkter, der vil gøre en mærkbar forskel, når de kommer på markedet. Fondens midler skal netop sikre, at disse produkter kommer hurtigere på markedet til gavn for de mennesker, der har behov for dem, samt for væksten og beskæftigelsen i Danmark."
Pressekontakt
Sara Ringgaard Price
Presserådgiver
91 39 94 07
Firma
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 66
33 92 31 66
http://www.evm.dk/