Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/02-17   -   Pressemeddelelse

Erhvervsministeren nedsætter Basel-ekspertgruppe

Erhvervsministeren har nedsat en ekspertgruppe, som skal gennemgå anbefalingerne fra Basel-Komitéen, og se på, hvordan de påvirker danske realkreditselskaber og bankernes behov for yderligere polstring. Gruppen får samtidig til opgave at identificere væsentlige interesser i de efterfølgende EU-forhandlinger om Basel-anbefalingerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

"I Danmark har vi en god realkreditmodel, der giver mulighed for relativt billige boliglån til husejerne, og den ønsker jeg at holde fast i. Derfor er det væsentligt, at vi hurtigst muligt fra ekspertgruppen får en grundig vurdering af, hvilke konsekvenser Basel-anbefalingerne kan få for de danske realkreditinstitutter og banker. Det giver os også det bedst mulige udgangspunkt for at varetage danske interesser ved de kommende forhandlinger i EU."

Når Basel-Komitéen offentliggør sine anbefalinger igangsættes en EU-proces med at omsætte anbefalingerne til konkret lovgivning. Anbefalingerne forventes at kunne få væsentlige konsekvenser for institutternes kapitalkrav, det vil sige hvor meget institutterne skal polstre sig, herunder særligt for institutter med lav risiko som de danske realkreditinstitutter.

"Regeringen vil bl.a. på baggrund af ekspertgruppens beregninger arbejde målrettet for at sikre, at danske institutter, og særligt den danske realkreditmodel, ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af nye krav i de kommende EU-forhandlingerne," siger Brian Mikkelsen.

Ekspertgruppen vil snarest foretage en foreløbig vurdering af de mulige effekter af det ventede kapitalgulv. Ekspertgruppen aflægger sin endelige rapport efter offentliggørelsen af Basel-Komitéens anbefalinger.

Ekspertgruppen nedsættes i regi af Finanstilsynet, der vil lede gruppens arbejde.

Ekspertgruppens sammensætning

Kristian Vie Madsen (formand), vicedirektør Finanstilsynet
Per Lamberth, vicekontorchef, Finanstilsynet,
Dan Sørensen, bankdirektør, Nykredit,
Robert Wagner, head group of capital, Danske Bank,
Thorbjørn Horn Rasmussen, funktionsdirektør risiko, Jyske Bank,
Bjørn Slipsager Clausen, direktør, Sydbank,
Karsten Andersen-Møller, chief risk officer, Nordea,
Peter Jayaswal, underdirektør, FinansDanmark
Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør, FinansDanmark
Peter Storgaard, chef for finansielle institutioner, Nationalbanken,
Rasmus Degn, afdelingschef, Finansministeriet,
Martin Ulrik Jensen, afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Steen Lohmann Poulsen, finansdirektør, Erhvervsministeriet.

Pressekontakt

Rasmus Holm Thomsen
Pressekonsulent
  91 39 94 55

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater