Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/02-17   -   Pressemeddelelse

Nyt Planklagenævn er nedsat

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i dag nedsat Planklagenævnet med professor Carsten Munk Hansen som formand. Planklagenævnet bliver en del af det nyetablerede Nævnenes Hus i Viborg og skal behandle sager på planområdet som følge af regeringens modernisering af planloven.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

"Med det nye Planklagenævn får vi et nævn, der skal koncentrere sig specifikt om spørgsmål i forhold til fysisk planlægning, og som derfor har stærke faglige forudsætninger for at skabe en balance mellem hensynet til vækst og udvikling og hensynet til natur og miljø i disse sager.Moderniseringen af planloven har indebåret et behov for et nyt klagesystem på planområdet, og jeg er derfor glad for, at jeg i dag kan præsentere det nye Planklagenævn med Carsten Munk Hansen som formand."

Planklagenævnet er etableret ved lov og vil behandle de klagesager på planområdet, der tidligere blev behandlet af det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævn. Etableringen af Planklagenævnet følger op på aftalen mellem regeringen, S og DF om Danmark i bedre balance fra juni 2016.

Professor Carsten Munk Hansen:

"Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i det nye Planklagenævn, og til den spændende udfordring det er, at starte det nye nævn op. Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige nævnsmedlemmer og med Nævnenes Hus."

Planklagenævnet sammensættes af medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer har konkret viden og indsigt i henholdsvis planforhold, vækst og erhvervsudvikling, landskabs- og kulturforhold og miljø- og naturforhold, samt læge medlemmer. Nævnet har følgende sammensætning:

Professor Carsten Munk Hansen (formand)
Landsdommer Peter Buhl
Ole Pilgaard Andersen, lægt medlem
Henrik Høegh, lægt medlem
Philip Hahn-Petersen, lægt medlem
Peter Thyssen, lægt medlem
Trine Eide, sagkyndigt medlem
Anders Richelsen, sagkyndigt medlem
Susanne Ogstrup, sagkyndigt medlem
Henrik Stjernholm, sagkyndigt medlem
Helle Søeberg, sagkyndigt medlem

Planklagenævnet etableres sammen med en række andre statslige klagenævn i Nævnenes Hus i Viborg. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe én indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn.

Pressekontakt

Rasmus Holm Thomsen
Presserådgiver
  91 39 94 55

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater