Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-11   -   Pressemeddelelse

Ole Sohn: Billigere mobilpriser er en dansk EU-prioritet

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn deltager i morgen i møde i EU's ministerråd om blandt andet Kommissionens forslag om billigere priser for mobiltelefoni og mobilt internet.

Fra 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet efter Polen. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn skal lede forhandlingerne på en række vigtige sager, som skal bidrage til at styrke det indre marked og vækst i EU. På rådsmødet vil Ole Sohn præsentere det danske EU-formandskabsprogram på it- og teleområdet.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

- Min ambition er, at vi under det danske EU-formandskab opnår en aftale, som sikrer forbrugerne markant lavere priser på mobiltelefoni og bidrager til, at erhvervslivet får de bedste muligheder for at skabe vækst på tværs af landegrænser inden for det indre marked.

Den vigtigste sag på rådsmødedagsordenen er Kommissionens roamingforslag om lavere mobilpriser for tale, sms og data på mobiltelefonen, når vi rejser i Europa.

Den nuværende regulering udløber under det danske EU-formandskab. Danmark skal derfor stå i spidsen for forhandlingerne, der skal sikre, at forbrugerne fortsat beskyttes mod høje priser fra den 1. juli 2012.

Det overordnede tema for EU-formandskabet på it- og teleområdet er at fremme et dynamisk digitalt, indre marked. Ud over roamingforslaget skal der forhandles initiativer om øget genanvendelse af offentlige, digitale data, et EU-støtteprogram til IKT-infrastrukturer og et styrket mandat for Europas IT-sikkerhedsagentur.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire