Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-12   -   Pressemeddelelse

Udviklingspakken - Initiativer til fremme af især små og mellemstore virksomheders finansiering

Regeringen og forligspartierne (V, DF, K og LA) har i dag indgået aftale om en udviklingspakke, der skal forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Den samlede pakke vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr.

Krisen har indebåret, at især små og mellemstore virksomheder har fået sværere ved at opnå bankfinansiering. Det skyldes bl.a., at pengeinstitutterne har indkasseret store tab på udlån og er blevet mere forsigtige, og at mange mindre virksomheder har en ret beskeden egenkapital.

Hovedelementerne i Udviklingspakken er:
· Finansiel Stabilitet A/S overtager FIH's ejendomsportefølje, hvorved FIH kan reetableres som en specialiseret erhvervsbank.
· Der søges etableret et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut, som kan medvirke til, at levedygtige landbrug får bedre mulighed for finansiering af anlæg og investeringer.
· Eksportfinansieringen styrkes med 15 mia.kr. til eksportlån og yderligere eksportgarantier for mindst 20 mia.kr. i de kommende år via Eksport Kredit Fonden
· Vækstkapitalen styrkes med yderligere godt 550 mio.kr. til vækstkautioner og 500 mio.kr. i ansvarlige lån via Vækstfonden.
· Inddragelse af pensionsinstitutterne i finansiering af SMV´er.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Små og mellemstore virksomheder er centrale for vækst og beskæftigelse i Danmark, men mange har i dag svært ved at opnå bankfinansiering til at realisere deres udviklingsplaner og styrke eksporten. Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering og drejer fokus fra afvikling til udvikling. Den samlede effekt af pakken vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. Det vil være godt for dansk økonomi.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire