23/03-12
-
Pressemeddelelse
Positive resultater af dansk markedsføringsindsats
Regeringen arbejder målrettet på, at Danmarks styrker og kompetencer er kendte i verden omkring os. Det er en langsigtet indsats, som skal bidrage til at skabe fremtidig vækst og beskæftigelse. Status for det seneste år viser positive resultater.
I 2011 har indsatsen i regi af "Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark" øget fokus på offentlig-private partnerskaber. Der er bl.a. skabt et nyt sportsmarkedsføringskonsortium, ligesom der er iværksat lignende initiativer inden for sundheds- og velfærdsløsninger samt design og arkitektur. Desuden har Danmark fået et nyt grønt brand - State of Green - der bidrager til at sætte danske løsninger inden for klima, energi og miljø på den globale dagsorden.
Det understøtter regeringens vækstdagsorden, som både skal styrke de generelle erhvervsbetingelser, men også målrettet underbygge Danmarks særlige styrkepositioner.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
- Det er godt, at initiativerne bidrager til at skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer og turister. Det er med til at skabe fremtidens vækstmuligheder.
- At gøre opmærksom på, hvad Danmark kan og står for, sker ikke fra en dag til en anden - især ikke når det drejer sig om de store vækstmarkeder. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats. Og vi kigger nu på, hvordan vi fremover kan blive endnu bedre til at markedsføre de styrkepositioner, regeringens vækstpolitik bygger på.
Relevant information
http://evm.dk/
Firma
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 66
33 92 31 66
http://www.evm.dk/