Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-12   -   Pressemeddelelse

Vækstpartnerskab mellem Vækstforum Nordjylland og regeringen skal styrke væksten i Nordjylland

Vækstforum Nordjylland og regeringen indgik i dag en aftale med fokus på at skabe vækst i hele Nordjylland. Regeringen og vækstforum vil bl.a. samarbejde om at fremme det erhvervsmæssige potentiale inden for velfærdsteknologi og akvakultur. Parterne har ligeledes fokus på at skabe grundlag for, at flere højtuddannede kommer ud i virksomhederne.

Vækstforum Nordjylland mødtes i dag med uddannelsesminister Morten Østergaard, minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. Fokus for mødet var de erhvervs- og vækstpolitiske udfordringer i Nordjylland. På mødet indgik parterne et vækstpartnerskab, der udgør rammen for et styrket samarbejde mellem regeringen og vækstforum om vækstindsatsen det kommende år.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

- Jeg synes, at Nordjylland har meget at byde på og er imponeret over det gode samspil, der er mellem Aalborg Universitet og det lokale erhvervsliv. Jeg hæfter mig særligt ved den sundhedsteknologiske forskerpark EIR, der er et samarbejde mellem universitetet, regionen, kommuner og regionale virksomheder. Forskerparken er tænkt som et testlaboratorium, hvor regionale, nationale og internationale virksomheder kan afprøve og udvikle nye sundhedsteknologiske ideer og produkter. Sundheds- og velfærdsteknologi er en dansk styrkeposition. Derfor har vi også sat fokus på vækstpotentialet inden for området i vækstpartnerskabet.

Uddannelsesminister Morten Østergaard:

- Virksomhederne må satse på innovation - særligt i krisetider. Noget af det, som kan skabe innovation og vækst i mindre virksomheder, er at få ny viden ind i virksomhederne. Derfor vil vi samarbejde med Vækstforum Nordjylland om at motivere virksomhederne til at ansætte akademikere. Vi vil blandt andet deltage i informationsmøder, hvor vi vil fortælle om videnpilotprogrammet. Programmet giver løntilskud til at ansætte en højtuddannet i små og mellemstore virksomheder for at hjælpe dem med et konkret udviklingsprojekt.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen:

- Med dette vækstpartnerskab tænkes landdistrikterne og det lokale niveau med i den generelle vækstdagsorden. Og det er vigtigt. For vi skal både arbejde for, at hele Danmark hænger sammen og bidrage til væksten. Det, synes jeg, er afspejlet fint i dette vækstpartnerskab. Desuden er jeg glad for, at vi på mødet i dag har sat fokus på uddannelse i yderområderne. En af indsatserne er at sikre et tættere lokalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Her vil mit ministerium medvirke til at sikre, at de gode erfaringer bliver videreformidlet.

Formand for Vækstforum Nordjylland Ulla Astman:

- Vi er glade for at fortsætte partnerskabet og den konstruktive dialog mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland. Det er en vigtig platform for erfaringsudveksling og en styrkelse af den regionale indsats, hvor Vækstforum samler region, kommuner, videninstitutioner og erhvervslivet i målrettede initiativer til gavn for udviklingen i Nordjylland. Samtidig er det en god mulighed for Vækstforum til at indlede samarbejdet med det nye ministerhold omkring de særlige erhvervs- og vækstmæssige udfordringer og styrkepositioner, som vi er meget optagede af i Nordjylland, sådan at vi gennem partnerskabet kan fortsætte og styrke indsatsen for erhvervsudvikling og vækst i vores region.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater