Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/04-12   -   Pressemeddelelse

Regeringen nedsætter Vækstteam for vand, bio og miljøløsninger

En række af dansk erhvervslivs absolutte topfolk, entreprenører og forskere skal rådgive regeringen om, hvordan Danmark skaber de bedst mulige vilkår for vækst i den grønne del af dansk erhvervsliv. Grundfosdirektør Carsten Bjerg står i spidsen for "vækstteamet", der særligt skal se på de store muligheder inden for vand, bio og miljøløsninger.

Stigende pres på verdens naturressourcer nødvendiggør en grøn omstilling. Danske virksomheder kan få del i et voksende marked for ressourceeffektive løsninger. En efterspørgsel som bl.a. vil komme fra vækstøkonomier som Kina og Indien.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

- Jeg er glad for, at en række markante profiler har takket ja til at indgå i regeringens vækstteam for vand, bio & miljøløsninger. Grøn omstilling er helt essentielt for en forsat udvikling af vores samfund. Danske virksomheder har særlige styrker på dette område, og regeringen ønsker at fastholde og udbygge disse styrker. Jeg ser frem til at modtage vækstteamets anbefalinger til, hvordan vi bedst kan ruste danske virksomheder til, at stille med de rigtige løsninger, efterhånden som efterspørgslen efter ressourceeffektive løsninger stiger.

Miljøminister Ida Auken:

- Danmark er allerede i front på miljøløsninger på flere områder, og jeg er ikke i tvivl om, at der ligger et enormt potentiale for at skabe bæredygtig vækst, flere grønne jobs og mere eksport, hvis vi arbejder sammen om at skabe de bedste rammer. Vi har brug for et rent miljø og en sund natur samtidig med, at vi har brug for en intelligent regulering, der bedst muligt motiverer og støtter danske virksomheder i at skabe de grønne løsninger, hele verden skriger på lige nu.

Uddannelsesminister Morten Østergaard:

- Danmark skal være i front, når det gælder om at sikre en grøn omstilling og skabe bæredygtig vækst. Dette kræver, at de rigtige kompetencer og rammer er til stede. Vi skal bygge på en veluddannet arbejdsstyrke og stærke forskningsmiljøer, ligesom der skal være fokus på at skabe rammerne for innovative løsninger. Jeg ser frem til at modtage vækstteamets input til, hvordan vi sikrer Danmarks plads i udviklingens frontzone.

Fødevareminister Mette Gjerskov:

- Den grønne omstilling handler om at passe bedre på vores miljø og ressourcer. En opgave vi skylder vores efterkommere at løse. Men det handler også om, at vi kan leve af ren luft og genbrug. Her står danske virksomheder allerede stærkt, men vi skal blive endnu bedre. Og vi skal sikre, at de miljøløsninger, vi udvikler i Danmark, også kan bruges til at bekæmpe forurening i lande som Kina og Indien. Heri ligger et kæmpe potentiale for eksport og arbejdspladser, som jeg forventer, Vækstteamet kan hjælpe os til at udnytte bedre.

Formand for vækstteamet for vand, bio & miljøløsninger Carsten Bjerg:

- Jeg ser mange muligheder på dette felt og jeg glæder mig til at tage fat på det her arbejde med at give regeringen nogle konkrete anbefalinger i samarbejde med det meget stærke vækstteam.

Vækstteamet for vand, bio & miljøløsninger vil senest den 15. november 2012 aflevere sine anbefalinger til regeringen. Som opfølgning på vækstteamets arbejde vil regeringen udarbejde en handlingsplan, der skal styrke væksten inden for vand, bio & miljøløsninger.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater