Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-12   -   Pressemeddelelse

Enklere regler - nyt Virksomhedsforum skal rådgive regeringen

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udpeget Michael Ring, administrerende direktør i Stelton A/S, som formand for Virksomhedsforum for enklere regler. Virksomhedsforum skal sikre, at indsatsen for administrative lettelser målrettes områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

- Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning, ikke på unødvendigt administrativt arbejde. Derfor har jeg udpeget Michael Ring som formand for Virksomhedsforum for enklere regler. Jeg mener, han med sin store erfaring fra en række virksomheder, og sin evne til at tænke nyt, er den helt rigtige formand.

- Jeg har store forventninger til, at det bliver et slagkraftigt forum, der vil pege på, præcis hvor virksomhederne oplever de største byrder og dermed bidrage til at give danske virksomheder enklere regler og en nemmere hverdag.

Formand Michael Ring:

- Jeg ved fra mit daglige arbejde som erhvervsleder, at administrative byrder kræver tid, som ellers kunne bruges på at udvikle virksomheden.

- Det er afgørende for mig, at arbejdet munder ud i konkrete resultater i form af administrative lettelser, som gør hverdagen enklere for danske virksomheder. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet.

Virksomhedsforum vil bestå af repræsentanter fra virksomheder og organisationer, som skal udpege de områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder og komme med forslag til forenklinger. Første møde i Virksomhedsforum forventes afholdt inden sommerferien. Allerede nu kan virksomheder og andre interesserede sende forenklingsforslag til sekretariatet for Virksomhedsforum på e-post enklereregler@erst.dk. Forslagene vil indgå i Virksomhedsforums arbejde.

Regeringen vil efter et "følg-eller-forklar princip" enten gennemføre forslagene eller forklare, hvorfor de ikke gennemføres.

Michael Ring nyder stor respekt i erhvervslivet, bl.a. for det han har opnået som direktør i Stelton A/S, hvor han på få år vendte en underskudsforretning til en virksomhed med overskud og vækst. Stelton A/S modtog i 2008 DI's initiativpris med netop denne begrundelse.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater